Italienske kødboller
(4 pers.)
2 tykke skiver hvidt brød uden skorpe
¾ dl vand
300 g hakket oksekød
200 g hakket svinekød
1½ tsk. salt
Kværnet peber
1 æg
2 fed hvidløg
1 dl hakket persille
¾ dl reven parmesanost
Olie til stegning
Sauce:
2 løg
2 peberfrugter
1½ spsk. olie
1 dåse hakkede flåede tomater
2 spsk. friskhakket basilikum
Salt og peber
Smuldr brødet i en skål, hæld vandet ved og lad det stå i 5 min. Rør det hakkede kød, salt, peber, æg, presset hvidløg, persille og parmesanost til fars med det udblødte brød. Form farsen til kødboller, det er nemmest med fugtige hænder. Brun kødbollerne i olie på en stegepande, læg ikke for mange på ad gangen, panden skal helst rystes, så bollerne forbliver runde. Læg kødbollerne i en bradepande og steg dem færdige i ovnen på ca. 15 min. ved 200°. Sauce: Pil og hak løg, skær peberfrugterne i små tern. Svits grønsagerne nogle min. i en gryde i olien. Tilsæt tomater med væde. Krydr med salt, peber og basilikum og lad saucen småkoge ca. 10 min. Smag til med salt, peber og sukker. Server saucen til frikadellerne sammen med godt brød eller pasta.
Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen