Kalkunkarbonader
30 min.
(4 pers.)
600 g hakket kalkunkød
1 spsk. mel
1-2 fed finthakket hvidløg
1 spsk. japansk soja
¼ tsk. chilipulver
1 tsk. salt
Groftkværnet peber
Olie til stegning
1 pk. frossen, hel spinat (ca. 450 g)
1 spsk. olivenolie
1-2 fed hakket hvidløg
50 g fetaost i tern
Salt og peber
Revet muskat
Tilbehør
300 g tørret eller 400 g frisk pasta
Til karbonaderne blandes kødet med mel, hvidløg, soja, chili, salt og peber og formes til 4 store karbonader. Steg dem på pande i olie 4-5 min. på hver side ved jævn varme.
Tø spinaten op, tryk væden af og hak den groft med kniv. Kom den i en gryde sammen med olien og varm igennem. Tilsæt hvidløg og fetaost og lad det simre 3-4 min. under låg, til osten er smeltet. Smag til med salt, peber og muskat. Kog pastaen, lad den dryppe af og og kom hvidløgsspinaten over.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Mere med kalkun ...
Kalkun med æble og peberrodssovs
Kalkundeller med hvidkålssalat