Brunch opskrifter til hele året

Foto: Jette M. Vesterager

Foto: Jette M. Vesterager

Søndag d. 4. september 2011 - af Redaktion

Brunch er et hit!
Brunch er blevet utroligt populært de seneste år, især når hele familien med børn og børnebørn skal samles til en stor fødselsdag el.lign. Det er nemt at invitere familien til brunch, og de yngste er for det meste også friskere om formiddagen, end hvis du inviterer til traditionel fødselsdagsselskab om aftenen.

Brunch er oprindeligt et amerikansk fænomen, og ordet brunch stammer fra en sammentrækning af de engelske ord for morgenmad og frokost, altså breakfast og lunch, og derved får man ordet brunch. På samme måde er måltidet brunch en sammentrækning af de to måltider morgenmad og frokost. I Danmark bruger vi nok mest brunchen som en undskyldning for at spise sen morgenmad i weekenden.

For dem, der synes, at bacon, pølser og pandekager til morgenmad er lige tungt nok, kan en brunch suppleres med let yoghurt med sprød topping fx af ristede havregryn og nødder eller frisk frugt og bær, og der findes mange dejlige brunch opskrifter hertil. Der er typisk også flere grøntsager at finde til en brunch end en almindelig morgenmad.

Brunchen skal jo også dække frokosten, og derfor serveres der ofte også rugbrød og pålæg til brunch. Men du kan også vælge at servere lune frokostretter til brunch, fx en lækker madtærte, som du også kan finde blandt alle vores brunch opskrifter.

Drikkevarerne til brunchen er udover obligatorisk kaffe og te også juice – gerne en friskpresset appelsinjuice. Eller du kan servere en lækker smoothie til din brunch. Hvis det skal være rigtig overdådigt, kan du servere champagnebrunch – som egentlig bare er at en af drikkevarerne til brunchen er champagne. Men det lyder jo meget godt, ikke?

Her på siden har vi samlet en masse lækre brunch opskrifter, så du nemt kan fremtrylle den lækreste brunch, næste gang hele familien melder sin ankomst.

God fornøjelse og velbekomme!