Cremet koldskål på kærnemælk og skyr med brombær

Denne koldskål er lavet på både kærnemælk og skyr, og brombærrenes søde, dybe smag klæder den friske koldskål. Prøv også med andre slags bær. Velbekomme!
Af
Af Camilla Zarah Lawes. Foto: Betina Hastoft.
Koldskål med brombær
10 min
2 personer
Koldskål
4 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
100 g rørsukker
1 vaniljestang
1/2 l kærnemælk
1/2 l skyr
Topping
Brombær
Ca. 1 spsk. flormelis
Evt. Skovsyre
Kammerjunkere

Fremgangsmåde

  1. Pisk æggeblommerne hvide med sukkeret, og tilsæt kornene fra vaniljestangen.
  2. Rør kærnemælk og skyr i æggemassen. Stil koldskålen på køl i mindst 1 time.
  3. Servér den kold i skåle, pynt med brombær, drys med flormelis, pynt evt. med skovsyre, og servér kammerjunkere til.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.