Sød crème brûlée med nemme marinerede jordbær

Her får du opskriften på en skøn og festlig dessert - crème brûlée med marinerede jordbær. Den søde crème brûlée spiller godt sammen med de friske jordbær.
Af
af Kristina Marckmann
Sød crème brûlée med nemme marinerede jordbær
2 t og 30 min
4 personer
Crème brûlée
2½ dl piskefløde
1 dl mælk
½ vaniljestang
4 pasteuriserede æggeblommer
65 g sukker
Marinerede jordbær
1 dl vand
175 g rørsukker
1 dl brun rom
200 g jordbær
1 spsk. sukker

Fremgangsmåde

  1. Varm fløde og mælk op til kogepunktet og flæk vaniljestangen.
  2. Tilsæt vaniljestangen og lad det koge i 5 min. under omrøring.
  3. Pisk æggeblommerne med sukkeret og hæld den kogende flødeblanding i, mens der piskes godt.
  4. Hæld cremen i 4 ovnfaste portionsskåle og stil dem i en bradepande med 1½ cm varmt vand.
  5. Stil bradepanden i ovnen ved 175° i 45 min., til cremen har sat sig, og lad den køle helt af i køleskabet.
  6. Kog vand og rørsukker sammen til en sukkerlage, tag den af varmen og tilsæt rommen.
  7. Skær jordbærrene i skiver, hæld lagen over og lad det trække i et par timer.
  8. Drys portionsskålene med sukker og brænd det med en gasbrænder eller under grillen, til sukkeret karamelliserer.
  9. Servér din crème brûlée sammen med de kolde, marinerede jordbær.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.