Barn med diagnoser: Hvorfor fÄr vi ikke tilskud til hÞretelefoner?

Vi har en far med svÊr alzheimers. Han har fÄet diagnosen efter mange Ärs mistanke om det. Vi har desvÊrre ikke fÄet lavet en fremtidsfuldmagt, og nu er det for sent. Han er sÄ langt henne i forlÞbet, at han overhovedet ingen selvindsigt har, og virkelighedsopfattelsen er helt forvrÊnget. Han kan alt, siger han, og pÄstÄr, at vi lyver og maler fanden pÄ vÊggen, nÄr vi siger, hvor syg han er. Han kan ikke se og hÞrer meget dÄrligt, ser syner og har vrangforestillinger, er jaloux uden grund og gentager de samme spÞrgsmÄl utallige gange om dagen. Han kender ikke sin egen kone og bÞrn, vil intet og viser ikke interesse for noget eller nogen.
PÄ grund af vores mors totale udmattelse har kommunen endelig fÄet Þjnene op for, at hun trÊnger til hjÊlp, men har nÊgtet hende aflastning. Far fÄr hjÊlp til at komme ud af sengen, til pilledosering og til at blive vasket hver morgen. Ellers intet.
Han mÄ gÄ med ble dag og nat. Han tisser pÄ gulvet i badevÊrelset og til tider i sengen. Det giver vask hver dag og gulvvask utallige gange om dagen. Han kan ikke tage vare pÄ sig selv, sÄ mor er pÄ 24/7. Hun siger, at det er som at vÊre i fÊngsel uden at have gjort noget. Hun kan ikke gÄ ud lige meget hvor kort tid, uden at far kalder pÄ hende og leder efter hende, og sÄ bliver han sur og hidsig, nÄr hun kommer hjem og beskylder hende for alt muligt.
Vi er tre voksne bÞrn, én bor tÊt pÄ, men er selv syg og pensionist, én bor langt vÊk, og jeg selv bor i Frankrig. Hende, der bor tÊt pÄ, har vÊrgemÄl for begge forÊldre, men hvad kan vi bruge det til?
Far siger nej til plejehjem, da han i sin vrangforestilling kan alt. Han vil ikke noget uden mor, men hun er totalt nedslidt.
Kommunens demenskoordinator/hjemmehjÊlp kunne ikke tilbyde hjÊlp heller, da mor brÊkkede tommelen og skulle opereres. SÄ omsorgspligten giver jeg ikke noget for, for de gav ikke nogen form for hjÊlp. Jeg mÄtte komme hjem fra Frankrig og hjÊlpe.
Hvad kan vi konkret gÞre, fÞr vores mor dÞr af udmattelse? Vi er efterhÄnden desperate. Hvordan virker det med psykiatrisk fÞrstehjÊlp? Hvad gÞr man?
PÄ forhÄnd tak!
Hilsen Connie
Hvor er det dog en dybt ulykkelig situation jeres familie er havnet i.
Demens er en alvorlig og fremadskridende sygdom, som kan vare fra fÄ mÄneder til flere Ärtier. Mulighederne for behandling afhÊnger af, hvilken sygdom der er Ärsag til demensen, men nogle af de vigtigste elementer er rÄdgivning samt praktisk stÞtte og aflastning. Derfor er det relevant igen at bede kommunen om at tage stilling til behovet for aflastning og visitation til plejehjem. Det kan sagtens vÊre, at jeres far nu er sÄ dÄrlig, at begge dele bliver bevilget. Hvis det bliver endnu et afslag, skal I klage, sÄ Ankestyrelsen kan tage stilling til sagen.
De vÊrgemÄl, du omtaler, mÄ vÊre Þkonomiske, da det ellers er irrelevant med fremtidsfuldmagten. SÄledes kan vÊrgemÄlene kun bruges til at foretage Þkonomiske dispositioner pÄ vegne af jeres forÊldre. I kan overveje at sÞge om at fÄ udvidet vÊrgemÄlet over jeres far, sÄ det ogsÄ bliver muligt at trÊffe personlige valg pÄ hans vegne. Det er muligt i relation til omsorgspligten at flytte ham pÄ plejehjem mod hans vilje, men da det er en indgribende magtanvendelse, skal det godkendes af Familieretshuset.
Jeg er usikker pÄ, hvorfor du spÞrger til psykiatrisk fÞrstehjÊlp. Der findes en psykiatrisk akutmodtagelse i hver region, hvor man kan mÞde op uden henvisning. Jeg tvivler dog pÄ, at det er relevant for dine forÊldre.
De bedste hilsner Bettina
Du skal vÊre medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrÊnset adgang til alt indhold.