Fra driftschef til aspargesbonde: Hanne har gjort Helnæs til aspargesland igen

Da Hanne Plechinger i 2020 sagde farvel til Museum Odense, hvor hun arbejdede som driftschef, og hvor hun i øvrigt havde været ansat i 30 år, havde hun et klart ønske om at komme til at lave mere fysisk præget arbejde.

– Jeg ville gerne væk fra computerskærmen. Men jeg havde ingen forestilling om, hvad der ventede mig, da jeg og min forretningspartner, Finn Hemmingsen, samme år plantede en hektar asparges. Det var det hårdeste, jeg nogensinde havde udsat min krop for, husker hun.

Det foregik fra en traktor. Finn sad ved rattet, mens Hanne fodrede et stort hjul med aspargesplanter, som således med 30 centimeters afstand mellem sig havnede i den fure, som ploven, der kørte lige foran traktoren, netop havde lavet.

– Der kom fem et halvt ton asparges ud af anstrengelserne, fortæller Hanne, der i dag er 67 år og dermed folkepensionist, men ikke just kan siges at have gearet ned rent arbejdsmæssigt.

Typisk varer hendes arbejdsdag fra klokken 6 til klokken 22.

– Heraf er mellem otte og 10 timer af fysisk art. Derudover skal der laves følgeskrivelser og fakturaer. Og koordinering fylder også meget i min arbejdsuge, lige som det gjorde, da jeg var chef.

Da hun sprang fra ét arbejdsliv til et nyt, havde hun optjent fuld tjenestemandspension.

– Men jeg havde fortsat tænkt mig at arbejde. Dog havde jeg ikke længere lyst til at køre hele vejen fra Helnæs, hvor jeg har boet i 19 år, til Odense.

Hun havde allerede forberedt en del af sin nye tilværelse. I 2018 kastede hun sig ud i biavl. Og samme år købte hun sammen med sin mand Stig Nør Larsen, 58, Helnæs Mølle, som de er naboer til, og begyndte at renovere den. I dag rummer den Spisestedet Aks, og bag møllen har parret opført otte ferieboliger. Ydermere har to træbygninger set dagens lys på grunden.

– De rummer restaurantens køkken, rengøringsrum, et udlejningslokale og ikke mindst vores fremtidige vineri.

Klar til ny aspargestid

Idéen om at kaste sig over aspargesdyrkning opstod til en fest i det lokale forsamlingshus, hvor skæbnen ville, at Hanne kom til at sidde ved siden af landmanden, der skulle blive hendes makker i projektet.

– Finn og jeg kom på et tidspunkt til at tale om, at Helnæs for år tilbage havde været berømt for sine hvide asparges. Og da vi begge havde marker, der var ledige til formålet, blev vi enige om sammen at genindføre den delikate spise på halvøen.

Hanne tog et kursus i aspargesdyrkning på nettet og lærte blandt andet, at hvide asparges ikke må få lys. Derfor dyrkes de i særlige jordvolde, der dækkes til med plastic, og høstes – eller ”stikkes”, som det korrekt hedder – med et særligt aspargesjern.

– Jeg er født og opvokset i Stige ved Odense, og mine forældre fortalte mig, at de i deres yngre dage gik i marken for at stikke asparges mellem klokken 4 og 5 om morgenen, inden de fortsatte til deres almindelige jobs. Nu om stunder høster man i løbet af dagen, men det er ikke længere muligt at få danskere til at udføre den form for arbejde. Det er østeuropæiske sæsonarbejdere, der gør den slags i dag.

Den tidligere driftschef var sikker på, at hendes nye liv ville komme til at rumme meget mindre personaleansvar.

– Men jeg er alligevel endt med at have en hel del af slagsen. Jeg har jo også blandt andet unge piger til at servere i restauranten. Vi taler ikke om fuldtidsstillinger, men her og nu har jeg 14 hoveder under mig. En del af dem er på timeløn, fortæller hun.

Hanne og Finn dyrker primært hvide asparges, men også lidt grønne, og derudover eksperimenterer de lidt med den lilla variant. De var fra begyndelsen enige om, at deres fælles produkter helt i tråd med tidens strømninger skulle være økologiske.

– Det tager lidt tid at omlægge sine marker til økologi. Men siden 2022 har vi officielt kunnet kalde vores asparges økologiske, siger Hanne.

De har endda fundet en niche, der sikrer dem en stabil afsætning på herlighederne i sæsonen, der varer fra omkring 1. maj og frem til sankthans.

– Vi sælger vores asparges direkte til hoteller, og man kan ikke købe dem i butikker.

Vin og vandreture

Hanne og hendes ægtemand har kendt hinanden i 23 år.

– Vi har begge været gift før. Mine to sønner af første ægteskab, Peter og Maz, er i dag 46 og 42 år og bor i Herlev og på Amager, og de har hver beriget mig med to børnebørn.

Stig er ingeniør og har sit eget firma, der sætter emissionsmålere op i skorstene.

– Firmaet har til huse i Fredericia, og han pendler mellem Fyn og Jylland. Men nu har han ansat en mand til at lede firmaet, så han kun behøver at være der fysisk cirka tre gange om ugen, forklarer Hanne.

Hun er fortsat fuld af energi og har tænkt sig at blive ved med at arbejde så længe, hun har det godt og kan klare det rent fysisk.

– En af de ting, jeg nyder at gøre, er at skylle vores asparges i den dertil indrettede maskine. De bliver flotte, og jeg undgår ikke at føle mig lidt stolt over at have genoplivet Helnæs’ gamle erhverv i en miljøvenlig udgave. Asparges fra Helnæs har altid været ensbetydende med kvalitet, og jeg er begejstret over at have en finger med i spillet, når det handler om den hæderkronede og velsmagende grøntsag.

Hun kommer dog ikke udenom, at den nuværende mængde af fysisk arbejde kan mærkes i ryggen og skal reduceres over tid.

– Asparges har en levetid på otte-10 år, og jeg regner med, at det omkring 2030 skal være slut med at slæbe rundt på kasser med asparges for mit vedkommende. Men jeg har en mark med ølandshvede, og jeg har spiselige blomster i haven. Desuden plantede vi sidste år vinranker. Vi har nemlig slået os sammen med to unge fyre, som vi skal lave vin sammen med om nogle år, når planterne begynder at bære druer. Det er naturligvis med det formål for øje, at vi har etableret et vineri i et af vores træbygninger. Vinen vil selvsagt være at finde på vinkortet i Spisestedet Aks, hvor også vores øvrige produkter af egen avl så vidt muligt indgår i menuen. Vores holdning er, at jo flere lokale råvarer, vi kan gøre brug af, jo bedre.

Hun satser desuden på i fremtiden at få lidt mere tid og overskud til sin foretrukne hobby:

– Min søster og jeg elsker begge at gå og vandre. Det vil vi gerne gøre lidt oftere fremover.