
Vigtigt: Sweateren strikkes oppefra og ned
Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL)
Overvidde: ca. 103 (110) 118 (125) 133 (143) cm
Hel længde midt foran: ca. 52 (54) 56 (58) 60 (62) cm
Ærmelængde: ca. 47 cm, eller ønsket længde
Garn:
Bæstmor Fnugg in Florence (100 % børstet alpaka; 50 g = ca. 80 meter)
Dale Garn Glitter (60 % viskose, 40 % polyester; 20 g = ca. 150 meter)
Garnforbrug:
Farve 1: 7 (8) 9 (10) 11 (13) nøgler Fnugg in Florence Plum 966
Farve 2: 1 (1) 1 (2) 2 (2) nøgler Fnugg in Florence Off-white 903
Farve 3: 1 nøgle Fnugg in Florence Wild berries 967
Farve 4: 1 nøgle Glitter Guld 201
Vejledende pinde: Kort og lang rundp og strømpep nr. 4 og 4,5
Strikkefasthed: 16 m x 20 p/omgange glatstrik og mønster på p nr. 4,5 = 10 cm
Forkortelser: r = ret, vr = vrang, m = maske, p = pind
Information: Sweateren er designet til at være oversize. Strikkefastheden er ganske stram og tæt. Dette skyldes, at sweateren skal være mere ”stofagtig”.
Udtagninger:
Tag 1 m ud mod venstre: Saml lænken mellem 2 m op forfra, og strik den drejet r.
Tag 1 m ud mod højre: Saml lænken mellem 2 m op bagfra, og strik den r.
Vendepinde:
Vende-m: Tag 1. m vr løs af. Træk m til bagsiden af højre p, og stram godt.
Bærestykke:
Slå 80 (84) 84 (88) 88 (90) m op med farve 1 på p nr. 4, og strik 8 cm rundt i rib, 1 r, 1 vr.
Skift til p nr. 4,5, og strik 1 omgang glatstrik, samtidig med at der tages 11 (14) 21 (24) 31 (36) m ud jævnt fordelt = 91 (98) 105 (112) 119 (126) m. Sæt et mærke omkring 1. m = midt bag.
Strik sweateren højere bagpå med vende-p således: Strik 8 (8) 9 (9) 10 (11) m forbi mærke-m, vend med 1 vende-m, og strik 8 (8) 9 (9) 10 (11) m forbi mærket i modsatte side, vend med 1 vende-m, og strik 16 (16) 18 (18) 20 (22) m forbi mærket, vend med 1 vende-m, og strik 16 (16) 18 (18) 20 (22) m forbi mærket i den anden side, vend med 1 vende-m.
Fortsæt således, med 8 (8) 9 (9) 10 (11) m mere for hver gang, til der er vendt i alt 4 gange i hver side. Strik tilbage til mærke-m midt bag. De to løkker i vende-m strikkes r sammen.
Strik 0 (0) 1 (1) 1 (1) omgange rundt i glatstrik. Strik derefter rundt i mønster efter diagram A. Tæl ud fra midt foran for at se, hvor diagrammet starter. Når diagrammet er færdigstrikket, er der 208 (224) 240 (256) 272 (288) m på p.
Strik 2 (2) 2 (3) 4 (4) omgange glatstrik med farve 1, samtidig med at der på 1. omgang tages 16 (20) 20 (20) 24 (27) m ud jævnt fordelt = 224 (244) 260 (276) 296 (316) m.
Samtidig, på sidste omgang, deles der til ærmer og krop således: Strik 36 (39) 42 (45) 48 (52) m glatstrik (1. m = mærke-m), sæt de næste 41 (45) 47 (49) 53 (55) m på en maskeholder (= højre ærme), slå 11 nye m op under ærmet, strik 71 (77) 83 (89) 95 (103) m glatstrik, sæt de næste 41 (45) 47 (49) 53 (55) m på en maskeholder (= venstre ærme), slå 11 nye m op under ærmet, og strik glatstrik omgangen ud = 164 (176) 188 (200) 212 (228) m.
Krop:
= 164 (176) 188 (200) 212 (228) m.
Strik videre rundt i glatstrik, til arbejdet måler 44 (46) 48 (50) 52 (54) cm målt fra under halskanten midt foran.
Skift til p nr. 4, og strik 8 cm rib, 1 r, 1 vr.
Luk løst af i rib.
Ærmer:
= 41 (45) 47 (49) 53 (55) m.
Sæt m fra det ene ærme ind på p nr. 4,5, og strik 11 nye m op midt under ærmet = 52 (56) 58 860) 64 (66) m. Sæt et mærke omkring den midterste af disse = mærke-m.
Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 3 cm fra delingen, tages 1 m ind på hver side af mærket ved at strikke 2 drejet r sammen før mærket og 2 r sammen efter mærket.
Gentag indtagningerne hver 4,5 (4) 3,5 (3,5) 2,5 (2,5) cm i alt 8 (9) 10 (10) 12 (12) gange = 36 (38) 38 (40) 40 (42) m. Samtidig, når ærmet måler 32 cm, strikkes der mønster efter diagram B. Tæl ud fra midt på ærmet for at se, hvor diagrammet begynder. De nye m strikkes med i mønsteret efterhånden.
Når diagrammet er slut, måler ærmet ca. 38 cm.
Skift til p nr. 4, og strik 8 cm rib, 1 r, 1 vr. Luk løst af i rib.
Strik det andet ærme på samme måde.
Montering:
Fold halskanten dobbelt mod vrangsiden, og sy den til med løse sting.
Vedrørende spørgsmål:
Opskrifterne er leveret af House of Yarn. Har du spørgsmål til opskrifterne eller forhandlere, kan du skrive til kundeservice@houseofyarn.no. Har du spørgsmål til opskrifter, der har været bragt i bladet de sidste 2 år, kan du skrive til krea@aller.dk
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.