Efter langt ægteskab: Bør vi lave en fremtidsfuldmagt?

Har en fremtidsfuldmagt noget at sige, hvis kun den ene ægtefælle står på husskødet, og den anden dør? Læs, hvornår man bruger en fremtidsfuldmagt.
Af
Bettina Post
Ældre par med gråt hår, der står midt på en vej med armene om hinanden.
Vi har været gift i 58 år. Bør vi lave en fremtidsfuldmagt?
Foto: Unsplash
Annonce

Kære Bettina

Jeg skriver til dig, da vi har et spørgsmål, som vi gerne vil have et svar på, og jeg kender ikke lige andre, som jeg kan spørge.

Alle snakker om en fremtidsfuldmagt, og vi har også nogle bekendte, som har fået det lavet.

Min mand og jeg har været gift i 58 år og er 76 og 79 år. Vi bor i eget hus, som vi købte i 1971, men jeg står ikke på skødet.

Har det noget at sige, og kan jeg sælge huset, hvis min mand dør?

Min mand og jeg er uenige. Jeg vil gerne have en fremtidsfuldmagt, han mener ikke, at det er nødvendigt. Kan du svare på det, så vi ved, hvor vi står?

B plus B

Kære B plus B

Hvis jeres eneste bekymring er, om du kan sælge huset, hvis din mand dør før dig, er jeg enig med ham i, at der ikke er grund til at lave en fremtidsfuldmagt.

Fremtidsfuldmagten er kun interessant, så længe I begge lever.

I en fremtidsfuldmagt kan I give hinanden (og jeres eventuelle børn) fuldmagt til at handle på jeres vegne, hvis I på grund af sygdom eller andre årsager ikke længere er i stand til selv at varetage jeres økonomiske og/eller personlige forhold.

Det kan f.eks. være beslutninger om boligsituationen, livsforlængende behandling, overflytning til plejehjem og hjælp til at foretage bankforretninger.

Det er helt op til fuldmagtsgiveren, hvad der gives fuldmagt til.

Fremtidsfuldmagten sættes i kraft rent juridisk via en anmodning til Familieretshuset.

Anmodningen kan indgives af enten fuldmagtsgiver eller af fremtidsfuldmægtigen/fremtidsfuldmægtigene i forening, og den skal være vedlagt en lægeerklæring om den aktuelle helbredstilstand, som bekræfter behovet for, at fremtidsfuldmagten aktiveres.

Når fuldmagtsgiveren afgår ved døden, bortfalder fremtidsfuldmagten.

Når en person dør, skal boet efter vedkommende skiftes, og det er skifteretten, som afgør, hvordan det skal foregå.

Hvis alle arvinger er enige om, hvordan boet skal fordeles, og der ikke er nogen større gæld eller komplikationer, kan skifteretten godkende, at det sker som privat skifte, som er den enkleste og hurtigste metode, hvor arvingerne selv tager ansvaret for boets behandling.

Et privat skifte indebærer, at behandlingen af boet skal være afsluttet senest et år efter dødsfaldet. Og når der er fast ejendom i boet, skal ejendommen sælges, før boet kan afsluttes, så du og eventuelle øvrige arvinger skal føle jer rimeligt sikre på, at huset kan sælges inden for et år, hvis I vælger et privat skifte.

I kan også overveje at oprette samtykke til uskiftet bo. Det betyder, at ejendelene efter den førstafdøde ægtefælle ikke skal deles, og at den længstlevende ægtefælle bevarer råderetten over hele den fælles formue.

På den måde skal boet først skiftes efter længstlevendes død, og arven fra førstafdøde udbetales først til arvingerne, når længstlevende ægtefælle går bort.

De bedste hilsner Bettina

Socialt set

Har du brug for hjælp til at løse et problem indenfor socialområdet? Bettina Post har været socialrådgiver siden 1988 og er klar til at svare på spørgsmål. Skriv på mail til bettina@familiejournal.dk

Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.