Anja får en julekurv: Jeg ved, hvor stor utryghed alkohol kan skabe

På en hvid reol i Anja Brix Winklers hyggelige rækkehus med udsigt til en lille mose står et billede af hendes far.

Det eneste, hun har af ham.

Ved siden af billedet står en udstoppet silkehale, den er hans værk, ligesom de fine sommerfugle, som Anja har sat fast med tørrede blomster i små glaskasser og hængt på væggen, også er nogle, faderen har fanget og konserveret.

Selv er han væk for længst, og nu er kun minder tilbage – gode som mindre gode.

Leif, som han hed, døde allerede som 50-årig, hvilket er samme alder, som Anja selv har nu.

Hun var blot 26 år, da hun måtte sige farvel.

– Han var en kærlig mand, men han drak også meget alkohol og havde en usund livsstil, fortæller Anja og skænker te, mens katten Berta skyndsomt fortrækker ind i soveværelset.

Anjas 21-årige, stadig hjemmeboende søn, Oliver, er netop rejst til Thailand, og den 17-årige datter, Nikoline, har travlt på sit værelse denne sene eftermiddag, hvor Familie Journal er kommet på besøg for at overrække Anja en julekurv.

– Selv om jeg var tæt på min far og holdt meget af ham, så ved jeg, hvor stor utryghed og usikkerhed det giver at være tæt på alkoholmisbrug som barn og ung, siger Anja, der stadig husker, hvordan faderen pludselig forsvandt i flere dage, så moderen stod alene med Anja og hendes lillesøster, Maria.

– Det var den manglende følelse af samhørighed i en familie, der var anderledes end andres, der påvirkede mig mest.

Forældrene blev siden skilt, men Anja og Maria kom stadig hos deres far, og kærligheden til ham var intakt til det sidste.

De gode fællesskaber

Det er Anjas mor, Kirsten Assing, der har skrevet til Familie Journal og indstillet sin datter til at modtage en julekurv.

– Jeg vidste slet ikke, hun havde gjort det, smiler Anja, der flyttede til Odder fra Køge for mange år siden, da hun mødte sine børns far, som hun siden er blevet skilt fra.

Kirsten og resten af familien bor stadig på Sjælland, og de får derfor ikke set hinanden så ofte, som de kunne ønske.

Det er dog en stolt mor, der i sit brev fremhæver sin ældste datters frivillige arbejde i Odder for at udsætte og minimere unges forbrug af alkohol i håbet om at mindske risikoen for senere misbrug, overforbrug og sygdom og dermed også sikre flere stabile parforhold, så børn vokser op i trygge hjem.

Gennem mange år har Anja vidst, at hun gerne ville sætte spot på unges brug af alkohol, hun vidste blot ikke, hvordan hun skulle kunne gøre en forskel.

Men i 2019 startede det kommunale projekt ”Fælles om ungelivet” i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Trygfonden, som er målrettet 7.-10. klasse og gymnasiet.

Anja kontaktede projektlederen, som hun kendte lidt, og så var hun i gang.

Sammen med en anden forælder stiftede de gruppen ”Forældre – Fælles om ungelivet i Odder”.

Hun er i dag formand for foreningen, der også har en Facebookgruppe med godt 1.000 medlemmer, og har været med til at sørge for, at byens hal er åben nogle timer hver fredag aften, så de unge ikke hænger på gaden.

Desuden har Anja sit eget lille firma som forebyggelseskonsulent med timer blandt andet hos Sundhedsstyrelsen ved siden af fuldtidsjobbet som kundeservicechef hos Skyhost.

Foreningens budskab er egentligt enkelt, siger ildsjælen.

– Som forælder skal man ikke kunne alt muligt, men bare gøre mere af det man allerede gør. Involvere sig i klassearrangementer, lære de andre forældre og deres børn at kende, så de unge ved, at de voksne snakker sammen og har hinandens mobilnumre. Det handler ikke om løftede moralske pegefingre, men om de gode fællesskaber. Ja, faktisk er det de samme tiltag, der hjælper mod mobning og dårlig trivsel.

Stærke kræfter på spil

At være klar til at hente og bringe, hvis der er behov, er også en god idé, og så skal mor og/eller far have en holdning til antallet af genstande.

– De unge behøver ikke at være enige, men hvis ikke jeg siger noget, ved mine børn jo ikke, hvornår meget er for meget, siger Anja, der altid selv har følt sig utryg ved store mængder alkohol.

– Jeg har selvfølgelig også været ung og drukket, men nu er et enkelt godt glas i ny og næ fint, men absolut ikke en nødvendighed.

Sådan forholder det sig desværre sjældent for de unge, og Anja har da også selv prøvet at måtte hente et alt for ungt familiemedlem stangberuset hjem – lige som mange andre har oplevet.

– Det er så synd og ødelæggende for fællesskabet og stemningen, at nogle skal være SÅ fulde, siger hun og nævner en af synderne:

– Vores alkoholkultur er ret ekstrem i Danmark, men helt almindelig for os alle. Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved de unges massive brug af alkohol, for ”sådan var det også i min ungdom”. Det er også gået op for mig, at der er stærke kræfter på spil både i detailhandlen og lovgivningen. Så det at få bare en lille bid af styring som forælder gør, at man føler, man kan gøre en forskel.

Stolte af mig

Forskel er der rent faktisk blevet gjort i foreningens levetid.

– Vi kan se det på hovednøgletallet, der handler om, hvor mange unge i 9. klasse der har drukket sig fulde de seneste tre uger. Da projektet startede, var det 42 procent i Odder. Sidste år var tallet faldet med 12 procent. Det er fantastisk, men det er selvfølgelig hele kommunens indsats, der har gjort en forskel, lyder det stolt fra Anja.

Hendes drøm er få udbredt projektet, der slutter i 2027, til alle Danmarks 98 kommuner.

Lige nu arbejder kun 15 kommuner aktivt med det, men Anja håber at se endnu flere forældregrupper poppe op i hele landet – og hun hjælper gerne med at sprede budskabet om betydningen af stærke forældrefællesskaber.

– For det virker, når mor og far engagerer sig i de unges alkoholforbrug, siger hun.

Men hvad siger de unge selv – for eksempel hendes egne børn?

– Nicoline jokede med, at hun syntes, det var et godt borgerforslag, jeg engang stillede om, at unge under 18 år ikke måtte købe alkohol – bare det ikke trådte i kraft, inden HUN fyldte 18, griner Anja og tilføjer så:

– Nej, de er stolte af mig og det, jeg har kørende. Ligesom min mor er. Hun er faktisk medlem af foreningens Facebookgruppe, så hun kan følge med i, hvad hendes datter går og laver.