Opskrift på lækker og frisk citronkage med ricotta
Det sure med det søde er en skøn og frisk blanding. Denne citronkage med ricotta smager vidunderligt og er perfekt til en hygge stund.
Camilla Biesbjerg Markussen. Foto: Stine Christiansen

Foto: Stine Christiansen.
Annonce
50 min
6 personer
Ingredienser:
125 g blødt smør
165 g sukker
2 æg
250 g ricotta
1½ usprøjtet citron
175 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 knsp. salt
30 g mandelflager
1 springform, 20 cm i diameter
Til servering:
2 tsk. flormelis
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 180°.
- Læg bagepapir i bunden af formen, og smør kanten.
- Pisk smør og sukker cremet i en skål med en elpisker.
- Tilsæt 1 æg ad gangen, og pisk det sammen.
- Tilsæt ricotta, og pisk det ud i dejen, til den er ensartet.
- Riv citronskallen fint, pres al citronsaften, og rør det hele i dejen.
- Bland mel, bagepulver og salt i en skål, og sigt det i dejen.
- Vend dejen sammen, til den er ensartet.
- Fordél dejen i formen, og drys med mandelflager.
- Bag kagen i ovnen i ca. 35 minutter, til den er gennembagt.
- Afkøl på en bagerist.

Dessert & Kage
Brombærkage med citron
Servering:
- Anret kagen på et fad, og sigt lidt flormelis over den før servering
Annonce








