Sofie Stougaard er vendt tilbage til sine rødder

Vicki Berlin og Sofie Stougaard inviterer med deres fælles forestilling ”Alt er ferpekt” publikum ind i et humoristisk, satirisk og poetisk univers, hvor verdens store gåder og tilværelsens dilemmaer vendes med kant og kærlighed. Med afsæt i de to Frederiksbergdamer Tit Von Danegaard og Trille Vestby tegner de to festlige kvinder et broget stamtræ af herlige, skæve karakterer. Det sker i Riddersalen, Frederiksberg, fra 6. til 28. februar, hvorefter forestillingen går på Danmarksturné.

Er jeres forestilling en hyldest til det uperfekte menneske?

– Det kan man sige. På de sociale medier dyrker vi i dag en perfekthedskultur, som ingen kan leve op til, og som fører til stress, dårligt selvværd og i værste fald selvmord. Når man betragter den pæne overflade, kan man ikke nødvendigvis se og høre, hvad der foregår bag hjemmets fire vægge, eller opdage den skilsmisse, der lurer om hjørnet. For os har det været spændende at belyse de verdener og skildre nogle karakterer, som de fleste kan genkende sig selv i på godt og ondt.

Forestillingen er samtidig et portræt af hele tre generationer ...

– Ja, fra vores ståsteder midt i tilværelsen har vi jo ikke bare adgang til vores egne liv, men også til vores mødre og fædre samt mine børn og Vickis niecer og nevøer. Så vi prøver at favne bredt og bruge humorens greb til at fortælle karakteristiske, menneskelige historier. Vi har kort sagt lavet en familieforestilling, som man både kan tage sine forældre, sine børn og sin partner med til.

Hvem inspirerer dig?

– Størstedelen af min inspiration kommer fra musikkens verden. En dag sad jeg for eksempel og lyttede til Stevie Wonders ”Another Star” og blev inspireret af den følelse af frihed, der lå i sangen. Den tog mig tilbage til barndommens følelse af, at alt står åbent, og at man ikke ved, hvad man skal i morgen. Og den stemning ville i mine øjne egne sig til et afslutningsnummer, hvor budskabet er, at det gælder om at leve nu og her. Da jeg præsenterede idéen for Vicki, var hun i begyndelsen ikke varm på den. Men som tingene er endt, er det lige så meget hendes sang som min. Og det er egentlig et godt billede på vores samarbejde. Vi har skiftevis skrevet sammen og hver for sig, men vores idéer har så at sige flyttet sig ind i hinanden.

Hvilken kulturoplevelse har gjort indtryk på dig for nylig?

– Det er nok et halvt år siden, jeg har set filmen ”The Holdovers” med Paul Giamatti i hovedrollen. Men den er efter min mening et mesterværk. Den gjorde mig dybt rørt samtidig med, at jeg måtte overgive mig til latteren. Her har vi igen at gøre med en historie om uperfekte mennesker, som måske har dybt problematiske sider, men som man alligevel ikke kan andet end elske. Og det er jo sådan, livet og verden ganske ofte er.

Hvornår har du selv sidst grinet?

– Under prøverne på ”Alt er ferpekt”. Vicki og jeg har til forestillingen skabt karaktererne Bente og Lizzie, der underholder med et show, de kalder ”Høj på humor”. Og er der noget, de ikke har det mindste gran af, er det netop humor og timing! På Riddersalens kostumelager fandt vi et par kostumer, der trodser enhver beskrivelse, og i samme øjeblik vidste vi, at det var dem, vores to ambitiøse kvinder skulle have på.

Hvad har været højdepunktet i din karriere?

– Jeg har en drøm om, at den nye forestilling bliver et højdepunkt. Jeg stiftede i 1995 satiregruppen Emmas Dilemma, der blev et gennembrud for både mig selv og de øvrige medvirkende kvinder. Nu vender jeg tilbage til mine rødder med mit og Vickis samarbejde, som forhåbentlig kommer til at bestå i mange år frem.