Annes syrlige ymerfromage med rabarberkompot
Her får du opskriften på en pragtfuld fromage lavet på ymer, der er serveret med en hjemmelavet omgang rabarberkompot.
Af
af Helle Brønnum Carlsen

1 t
4 personer
Ymerfromage
3 blade husblas
4 dl ymer eller tykmælk
5 spsk. rørsukker
½ citron
1½ dl piskefløde
Rabarberkompot
250 g rabarber
100 g sukker
Fremgangsmåde
- Ymerfromage Udblød husblassen i koldt vand.
- Pisk ymer og sukker, så sukkeret ikke knaser længere.
- Smelt husblas over vandbad og kom citronsaften i.
- Rør det i ymermassen og rør grundigt.
- Pisk fløden til skum og fold den i. Kom fromagen i små sylteglas og stil på køl.
- Rabarberkompot Skær rabarberne i 3 cm lange stykker og vend dem med sukker.
- Læg dem i et ildfast fad og dæk med alufolie. Sæt fadet i en 200° varm ovn i ca. 20 min., til rabarberne karamelliserer lidt.
- Smag evt. til med sukker og afkøl.
- Kom rabarberkompotten på toppen af fromagen ved servering.

Dessert & Kage
Nem ymerfromage med vanilje og søde æbler

Dessert & Kage