Grøn karry med mandler og ris

God, krydret gryderet
Af
af Redaktion

Ingredienser til grøn karry med mandler og ris

(4 pers.)

500 g hakket kalv og flæsk
1 spsk. sesamolie
2 spsk. grøn karrypasta
1 rød chili
250 g grønne bønner
250 g champignoner
1 stk. citrongræs
1 dåse kokosmælk
1 spsk. fishsauce
1 spsk. maizena
1 lime
25 g smuttede mandler

Sådan gør du
Svits kødet i olien sammen med karrypasta og hakket chili. Snit bønnerne og skær champignoner og citrongræs i skiver. Tilsæt bønner, champignoner og citrongræs og lad dem svitse med i et par min. Tilsæt kokosmælk og fishsauce og lad det koge igennem i 5 min. Jævn retten med maizena rørt ud i lidt vand og tilsæt de smuttede mandler. Smag til med limesaft og server med kogte ris og brød.

Tip
Grøn karrypasta, også kaldet Kuang Gang Keaw, er som den røde karrypasta en våd krydderiblanding, der især bruges i det asiatiske køkken. Hovedingredienserne i den grønne variant er grøn chili, koriander, limeblade, citrongræs, galangarod, løg, hvidløg og rejepasta. Du kan røre din egen karrypasta eller købe den i velassorterede supermarkeder.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Tærte med krølle på halen
Svinekæber med bønner og urtespelt


Simremad i gryderne

Masser af gryderetter til de kolde vintermåneder...

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.