Opskrift på lækker muslingesuppe med citrongræs

Oktober er suppetid. Her får du opskriften på en dampende varm muslingesuppe med citrongræs og smagfulde krydderier.
Af
Nadia Mathiasen. Foto: Stine Christiansen
Muslingesuppe med citrongræs
Annonce
1 t
4 personer
Ingredienser:
1½ kg blåmuslinger
2 stilke citrongræs
1 spsk. smagsneutral olie
1 spsk. grøn karrypasta
1 dåse kokosmælk
6 friske kaffir-limeblade
1 tsk. sukker
2 limefrugter
2 spsk. fiskesauce
Til servering:
1 håndfuld thaibasilikum
1 frisk rød chili
Evt. kogte ris

Fremgangsmåde:

  1. Rens muslingerne, og kassér åbne muslinger, der ikke lukker sig efter et bank mod køkkenbordet.
  2. Skær top og bund af citrongræs, kassér det yderste lag, og del stænglerne i 2-3 stykker på tværs.
  3. Steg karrypasta i olie i en gryde i 1 minut.
  4. Tilsæt kokosmælk, citrongræs og limeblade, og lad det simre i 5 minutter, til kokosmælken er reduceret en anelse.
  5. Tilsæt muslinger, og damp under låg ved høj varme i 4-5 minutter, til alle muslingerne er åbne.
  6. Smag til med sukker, limesaft og fiskesauce.

Servering:

  1. Hak chili, og pluk thaibasilikum.
  2. Anret suppen i dybe tallerkner, og pynt med chili og thaibasilikum.
  3. Nyd evt. suppen med ris.
Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.