Salat med and og solbær

Hver sommer lægger jeg nogle små poser med solbær i fryseren, og når næste sommer nærmer sig, bruger jeg bærrene i desserter, salater og smoothies. De syrlige bær skal have en del sukker. Denne salat med and og solbær er helt suveræn.
Af
af Redaktion
Salat med and og solbær - et lille skud sommer.

Salat med and og solbær

(6 pers.)
2 andebrystfileter
1 salathoved

Pynt:
2 spsk. solbær
2 tsk. honning

Dressing:
75 g ribbede solbær
1 spsk. vand
1-1½ spsk. sukker
1 spsk.
Balsamicoeddike
4 spsk. god olivenolie
Salt og peber

Rids andeskindet og steg kødet på tør pande ved middelvarme med salt og peber 20-30 min. Læg først skindsiden nedad, så der kan smelte lidt fedt af. Køl kødet af. Bland solbær og honning.

Dressing:
Miks solbær med vand og gnid det gennem sigte. Pisk pureen med de øvrige ingredienser og smag til med salt, peber og sukker til en syrlig-sød dressing, tilsæt evt. lidt mere vand, hvis den er for stærk. Træk skindet af andebrystet og skær kødet i tynde skiver. Læg skyllede afdryppede salatblade portionsvis med andebryst og solbær og kom dressingen over. Server med brød.

Tip:
Mange fjerner andeskindet inden stegning for at spare kalorier, men så fjerner man også en stor del af andesmagen. Lad det stege med og fjern det, når andebrystet er koldt.

Af Anne Skovgaard-Petersen

Prøv også: And stegt med spæde porrer

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.