Opskrifter

Bagt æblekage med hjemmelavet mandelcreme

Søndag, 19. januar 2020Opdateret 17. martsAf Line Holt Nielsen. Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Mums! Du går aldrig galt i byen med en æblekage. Denne skønne æblekage smager fantastisk med mandelcreme - lige til at servere for familien eller gæsterne.
40 min
10 personer
Æblekage
1 dl sødmælk
1 æg
50 g blødt smør
275 g hvedemel
50 g sukker
1 knsp. salt
Æblefyld
500 g æbler
Smør til stegning
30 g sukker
½ usprøjtet citron skal og saft
Mandelcreme
100 g blødt smør
3 dl piskefløde
125 g sukker
3 spsk. hvedemel
150 g mandelflager
Tilbehør
Cremefraiche 18 % til servering

Fremgangsmåde

  1. Lun mælken, og rør gæren ud heri.
  2. Tilsæt æg og smør.
  3. Bland mel, sukker og salt sammen i en anden skål. Si det nu i, og rør dejen godt sammen, til den er blød og lind.
  4. Form dejen til en stor kugle, dæk den med et rent viskestykke, og lad den hæve et lunt sted ca. en halv time.
  5. Skræl æblerne, og skær dem i smalle både uden om kernehuset.
  6. Brun æblebådene i smør på en pande, drys sukker over, og lad det riste i et par minutter.
  7. Tryk forsigtigt den hævede tærtedej ud i bunden af en smurt springform. Fordel æblerne ovenpå, og pres citronsaft henover.
  8. Forbag tærten ved 200 grader varmluft i 10 minutter.
  9. Bland smør, piskefløde og sukker i en lille gryde.
  10. Pisk hvedemelet i, tilsæt 50 g mandelflager, og opvarm cremen til kogepunktet under omrøring.
  11. Fordel mandelcremen over den forbagte kagebund, drys resten af mandelflagerne over, og pynt med revet citronskal.
  12. Bag kagen færdig i ca. 15 minutter.