Chokoladekage med bærskum

Tag en bid af sommeren. Byd gæster og ganer på smagen af sommer med denne lækre chokoladekage med en frisk og sød bærskum.
Af
Af: Af Line Holt Nielsen. Foto: Maria Fabricius Tegner.
Annonce

Opskrift på chokoladekage med bærskum

8-10 pers.

  • 150 g smør + til lidt formen
  • 110 g mørk chokolade
  • 3 æg
  • 325 g rørsukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 150 g hvedemel
  • ¼ tsk. salt
  • 1 dl rent kakaopulver
  • En lille bradepande, 20 x 25 cm

Bærskum:

  • 250 g friske eller frosne skovbær eller andre blandede bær
  • 250 g flormelis
  • 1 dl cremefraiche 38 %
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 3 dl piskefløde
  • Evt. frisk mynte og ekstra bær

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180°. Smelt smør og grofthakket chokolade over vandbad eller i mikroovnen, og lad det afkøle let. Pisk æg, sukker og vanilje-sukker lyst og skummende. Sigt mel, salt og kakaopulver i. Bland chokoladesmørret i, og rør, til der ikke er flere klumper. Hæld dejen i en smurt bradepande, og bag kagen i ovnen i 20-25 minutter. Lad den afkøle helt.

Bærskum: Vend bærrene med flormelis, og læg dem i en si i 10 minutter. Pres derefter på dem med bagsiden af en grydeske, så saften løber ned i en skål. Rør bærsaften med cremefraiche og vaniljesukker. Pisk fløden til let skum, og vend det forsigtig i. Skær chokolade-kagen ud i 8-10 lige store stykker. Læg bærskum på lige før servering, og pynt evt. med mynte og friske bær.

Tip: Den bærblanding, der ligger tilbage i sien, når du har presset saften ud af dem, kan du spise på yoghurt eller bage ind i en anden kage.

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.