Opskrifter
Saftig chokoladekage med hindbærmousse og guldstøv
Lørdag, 18. maj 2019Opdateret 5 timer sidenAf Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger. Foto: Carina Krüger.
Forkæl smagsløgene med dette pragteksemplar af en kage. Kombinationen af chokolade og hindbær sidder lige i skabet. Mums!

1 t og 30 min
12 personer
Chokoladekage
3 æg
260 g sukker
100 g mørk chokolade
190 g smør
75 g hvedemel
1½ spsk. kakaopulver
Hindbærmousse
4 blade husblas
190 g hindbær
2 spsk. sukker
½ dl vand
3½ dl piskefløde
Pynt
125 g hindbær
1 spsk. kakaonibs
10 chokoladekugler til dekoration
Spiseligt guldstøv
Fremgangsmåde
- Pisk æg og sukker luftigt.
- Hak chokoladen, smelt den over vandbad sammen med smørret.
- Bland chokoladen i æggesnapsen og sigt mel og kakao i.
- Kom dejen i en smurt springform på 24 cm, bag kagen ved 160° varmluft i 45 min. og lad den køle helt af.
- Udblød husblassen i koldt vand.
- Kog hindbærrene op med sukker og vand.
- Purér hindbærrene gennem en sigte, smelt husblassen i den varme hindbærpuré og lad den svale.
- Pisk fløden til skum og vend den i puréen.
- Fordel moussen over kagen og stil den på køl i mindst et par timer.
- Pynt kagen med friske hindbær, kakaonips, chokoladekugler og guldstøv.

Dessert & Kage
Karamel-cheesecake

Dessert & Kage
Hindbærmousse med karamelliserede mandler