Opskrifter

Fest- og adventskage

Onsdag, 16. december 2009af Redaktion
Lækker julekage med marcipan, tranebær, rosiner og valnødder

(12 pers.)
100 g smør
200 g sukker
300 g ren rå marcipan
5 æg
1 tsk. kardemomme
1 spsk. vaniljesukker
100 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
Revet appelsinskal af 1 økologisk appelsin
50 g tranebær
50 g rosiner
50 g grofthakkede valnødder

Rør smør, sukker og marcipan sammen. Pisk æggene i et ad gangen. Tilsæt kardemomme, vaniljesukker, og appelsinskal og pisk, til æggemassen er cremet. Vend hvedemel og bagepulver i dejen og bland frugter og valnødder i. Kom dejen i en smurt springform og bag den ved 160° i ca. 1 time. Pynt evt. med flormelis.

Opskrift: Odense Marcipan (link fjernet)

Prøv flere lækkerier til jul...
Juleappelsiner
Engelsk plumkage
Toscasnitter