Opskrifter

Gammeldags ostefromage med rom og valnøddekerner

Fredag, 18. marts 2011Opdateret 19. juniaf Anne Skovgaard-Petersen
Denne ostefromage kan minde lidt om nutidens cheesecakes. Denne er lavet på forskellig dejlig og smagfuld ost, rom og valnøddekerner.
2 t og 10 min
12 personer
Ostefromage
8 blade husblas
500 g blød blå el. hvid Castello
300 g Philadelphia-ost
4 pasteuriserede æggeblommer
¾ dl rom el. sherry
2 pasteuriserede æggehvider
150 g valnøddekerner
Tilbehør
Vindruer
Usødede kiks el. flutes

Fremgangsmåde

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand.
  2. Del ostene i mindre stykker og pisk dem sammen med æggeblommer.
  3. Tag husblassen op af vandet og smelt den i en skål over simrende vandbad eller ved lav effekt i mikroovn.
  4. Bland husblas og rom og rør det i ostemassen.
  5. Pisk hviderne stive og vend dem i.
  6. Hak nødderne og læg halvdelen i bunden af 2 forme.
  7. Bland resten af nødderne i osteblandingen.
  8. Hæld den i formene og lad fromagen stivne koldt i 2-3 timer - den kan laves dagen før.
  9. Hold formene kort tid i varmt vand og vend fromagen ud på fade.