Hele, støbte chokolader og cornflakes-chokotoppe
(30 stk.)
200 g lys chokolade
200 g mørk chokolade
Siliconeforme til at støbe i (kan købes her... (link fjernet))
Hak begge slags chokolade med skarp kniv på hver sit skærebræt. Lav to vandbade eller brug en chokoladesmelter. Kom 2/3 af den lyse chokolade i en skål og tilsvarende med den mørke. Smelt begge chokolader til en temperatur der føles som "behageligt badevand" eller lidt varmere. Tag af varmen og kom den resterende chokolade i de to respektive skåle. Lad dem stå lidt og fyld dem så i formene, der bankes let mod bordet, så der ikke er luftbobler i chokolademassen. Lad dem stivne i et køligt rum i 3-4 timer og vend dem ud. Opbevares køligt og tørt.
Temperering
Også for børn: Varm 2/3 af chokoladen op over vandbad til ca. 45° (det føles som varmt badevand). Så tilsættes den sidste tredjedel og skålen løftes af vandbadet. Det skal gerne nå en neutral temperatur (28-30°), så kan det støbes.
Cornflakes-chokotoppe
(20 stk.)
75 g cornflakes
150 g lys chokolade
Smelt chokoladen over vandbad og vend cornflakes i. Afsæt små toppe af chokoladeknas og lad dem stivne i køleskab. Opbevares i glas eller dåse der kan lukkes godt. Opbevares køligt.
Opskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Chokoladeskaller med romcreme og kakaobidder
Cognacfigner i marcipan
Små limeblomster
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)