Opskrifter

Hindbærkage 
med friske bær

Mandag, 15. maj 2017af Kristina Marckmann, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Den smukke hindbærkage med friske bær er det perfekte søde punktum på en hyggelig frokost eller middag.

I Familie Journal nr. 20 får du et helt hæfte, der er fyldt med de skønneste kager til enhver anledning! Udover den smukke hindbærkage får du også opskrifter på bryllupskage, studenterkage, børnefødselsdagskage, kage til den runde dag og meget mere.

Bladet er på gaden fra mandag d. 15. maj 2017 til og med søndag d. 21. maj 2017.

Vil du smugkigge i ugens blad, så klik her.

Ingredienser til hindbærkage med friske bær

(18 pers.)

4 æg
210 g sukker
160 g mel
160 g kartoffelmel
40 g kakao
4 tsk. bagepulver
70 g mørk chokolade
2 dl kogende vand

Fyld:

400 g blødt smør
200 g blød nougat
½ dl Baileys
1 dl hindbærmarmelade

Hindbærskum:

125 g hindbær
1 spsk. flormelis
1½ dl piskefløde

Pynt:

450 g blandede bær
500 g marcipan

Prøv også: Små hindbærkager

Fremgangsmåde til hindbærkage

Pisk æg og sukker luftigt. Bland mel, kartoffelmel, kakao, bagepulver og hakket chokolade i. Pisk det kogende vand i og hæld dejen i en smurt 3-liters hjerteform. Bag kagen i 30 min. ved 160° varmluft og lad den afkøle. Flæk den i tre bunde. Pisk nougat og smør luftigt, tilsæt Baileys. Fordel marmeladen på to af de tre bunde. Kom 2/3 af nougatcremen over marmeladen, 
læg lagkagen sammen og stil den på køl. Mos hindbærrene med flormelis, pisk fløden til skum og vend hindbærrene i. Smør resten af nougatcremen rundt om kagens sider, rul marcipanen 
ud i en 7 cm høj strimmel og kom den rundt om kagen. Fordel hindbærskummet og de friske bær på toppen og servér.

Prøv også: Sødmefuld kage med bær