Hjemmelavede makroner på mandler og pinjekerner
Hjemmebagte makroner er noget ganske andet end de købte, og de tager ikke lang tid at bage. Brug dem i trifli eller som knasende tilbehør til is og frugtdesserter.
Af
af Anne Skovgaard-Petersen

20 min
25 stk
Makroner
100 g mandler
50 g pinjekerner
150 g sukker
½ stang vanilje
Ca. 1½ æggehvide (½ dl)
Fremgangsmåde
- Kværn mandler og pinjekerner fint og bland dem med sukker.
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud i mandlerne.
- Rør gradvist æggehviden i, til massen hænger sammen.
- Tril dejen til kugler med fugtige hænder på størrelse med små valnødder.
- Læg dem på et stykke bagepapir på en plade og tryk dem lidt flade.
- Bag dem gyldne i 10-12 min. ved 200° på ovnens midterrille.
- Tag pladen ud og træk bagepapiret med kager over på en rist.
- I løbet af 3-4 min. kan kagerne løftes af bagepapiret og køle helt af på risten. Opbevar dem i en tæt dåse.

Dessert & Kage
Rabarbertrifli med vaniljeskyr

Dessert & Kage