Jordbærgrød
Det er en fejlagtig opfattelse, at der skal masser af vand i jordbærgrød, der skal kun en smule i bunden af gryden, for grøden skal jo smage af jordbær.
Ingredienser til jordbærgrød
(4-5 pers.)
1 kg jordbær
Ca. 150 g sukker
1 vaniljestang
1 dl vand
1 spsk. kartoffelmel
1-2 spsk. citronsaft
Tilbehør
Fløde og sukker
Fremgangsmåde til jordbærgrød
Skyl og nip bærrene. Kom dem i en gryde med sukker, vand og den flækkede vaniljestang og kog det ganske langsomt op, så bærrene safter og sukkeret smelter. Lad det småkoge 10 min., til bærrene er bløde. Tag bærrene op med en hulske og læg dem i en skål. Bring saften i kog igen. Rør kartoffelmel med lidt koldt vand. Pisk det i saften og varm det igennem ca. 2 min. under piskning. Tag gryden fra varmen og smag saften til med sukker og citronsaft. Tag vaniljestangen op, hæld den varme saft over bærrene og rør rundt. Drys lidt sukker over grøden, så den ikke trækker skind. Servér din jordbærgrød lun eller kold med iskold fløde og sukker.
JEG ELSKER KAGE
Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.Se mere her
Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Jordbærtærte
Jordbær Romanoff
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)