Opskrifter

Kiksekage med hjemmebagte kiks og kondenseret mælk

Fredag, 9. september 2022Opdateret I gårAf Line Holt Nielsen. Foto: Maria Fabricius Tegner.
Kombinationen af sprøde kiks og sød chokolade er vidunderlig. Men hvem siger, at en kiksekage altid skal være klassisk? Prøv med denne luksus udgave.
1 t og 30 min
10 personer
Kiksekage
300 g mørk chokolade
1 dåse kondenseret mælk
40 g smør
Sandkageform, ca. 25 cm lang
Kiks
60 g flormelis
1 tsk. vaniljesukker
150 g blødt smør
35 g mandelmel
180 g hvedemel + lidt til bordet
1 tsk. bagepulver
1 knsp. salt
2 spsk. vand

Fremgangsmåde

OBS: Kagen skal stå på køl i mindst 4 timer.

  1. ​Hjemmebagte kiks Pisk flormelis, vaniljesukker og smør sammen. Rør mandelmel i.
  2. Bland hvedemel, bage-pulver og salt, og si det i smørmassen.
  3. Saml hurtigt dejen med vand, og lad den hvile indpakket i køleskabet i 1 time.
  4. Tænd ovnen på 200°. Rul dejen ud med en kagerulle på et let meldrysset bord til en firkant på ca. 25 x 20 cm.
  5. Skær firkanten ud til 3 bånd på den lange led, så det passer nogenlunde med, at hvert bånd er lidt kortere og lidt smallere end din form.
  6. Bag kiksene gyldne i ovnen i ca. 12 minutter, og lad dem afkøle helt på en bagerist.
  7. Kiksekage Hak chokoladen, og opvarm den i kondenseret mælk i en gryde ved svag varme.
  8. Rør jævnligt rundt, til chokoladen er smeltet. Bland smør i, og rør massen ensartet.
  9. Beklæd sandkageformen med husholdningsfilm.
  10. Dæk bunden med et lag chokolade, og læg en kiksebjælke ovenpå.
  11. Fortsæt med at bygge kagen op, og lad det øverste lag være chokolade.
  12. Stil kagen i køle-skabet i mindst 4 timer, men vend den gerne ud af formen og skær den i skiver allerede efter 30 minutter, så massen ikke er blevet helt stiv endnu.