Klassisk og saftig æblekage bagt i sandkageform

Her får du en mere klassisk opskrift på en bagt æblekage - denne er bagt i en sandkageform, og den smager himmelsk sammen med en klat cremefraiche!
Af
af All Over Press
Klassisk og saftig æblekage bagt i sandkageform
1 t og 10 min
16 personer
Æblekage i sandkageform
200 g blødt smør
225 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
4 æg
225 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 dl yoghurt naturel
2 æbler
1 tsk. kanel
½ dl tyttebærsyltetøj
Tilbehør
Flødeskum eller cremefraiche

Fremgangsmåde

  1. Rør smør og sukker hvidt og luftigt.
  2. Rør æggene i et ad gangen.
  3. Bland mel, vaniljesukker og bagepulver sammen og rør det i dejen sammen med yoghurten.
  4. Fjern kernehuset fra æblerne, skær dem i små tern og bland dem med kanel.
  5. Kom halvdelen af dejen i en smurt sandkageform, der kan rumme 2 l.
  6. Læg halvdelen af æblerne og syltetøjet ud over.
  7. Kom resten af dejen i og fordel resten af æblerne og syltetøjet over.
  8. Prik lidt med en gaffel, så dej og fyld blandes.
  9. Bag kagen nederst i ovnen ved 175º i 50-60 min. Tjek med en kødnål, om kagen er gennembagt.
  10. Afkøl kagen og servér den evt. med flødeskum eller cremefraiche.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.