Nem crème brûlée med æble og citronmelisse

Denne crème brûlée med æble og citronmelisse er en skøn dessert med en frisk smag af æbler! Servér dem næste gang, du får gæster.
Af
af Kristina Marckmann
Nem crème brûlée med æble og citronmelisse
1 t og 15 min
6 personer
Crème brûlée med æble
5 dl piskefløde
4 stilke citronmelisse
½ stang vanilje
90 g sukker
4 æggeblommer
2 æbler
6 spsk. sukker

Fremgangsmåde

  1. Varm fløden op, skrab kornene ud af vaniljestangen og tilsæt både korn og stang sammen med citronmelisse.
  2. Lad fløden koge op, tag den af varmen og fjern vanilje­stang og citronmelisse.
  3. Pisk æggeblommerne hvide med sukkeret og tilsæt den varme fløde lidt ad gangen, mens der piskes godt.
  4. Skræl æblerne, skær dem i små tern og fordel dem i bunden af 6 små forme.
  5. Hæld cremen over æbleternene, sæt formene i en bradepande med vand i bunden og bag dem ved 150° i 60 min.
  6. Lad cremen afkøle og stil den i køleskabet i et par timer.
  7. Drys en skefuld sukker i et jævnt lag over hver creme og brænd med en gasbrænder eller grillen i ovnen, til sukkeret netop karamelliserer.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.