Opskrifter

Nøddepleskner

Torsdag, 18. december 2014af Kristina Marckmann, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Småkager kan man ikke få for mange af til jul - her får du opskriften på skønne julesmåkager pyntet med hasselnøddeflager

Opskrift på nøddepleskner

(30 stk.)

4 æg
175 g sukker
2 tsk. vaniljeekstrakt
175 g hvedemel
25 g majsstivelse

Pynt:
Hasselnøddeflager

Populært til jul

Flæskesteg med rødkålssalat og brunede kartofler Ris à la mande - 3 gode opskrifter Finskbrød

Sådan laver du nøddepleskner

Del æggene i blommer og hvider. Pisk halvdelen af sukkeret
lyst og luftigt med æggeblommerne, det tager ca. 5 min. Tilsæt
vaniljeekstrakten.

Pisk æggehviderne stive og tilsæt resten af sukkeret lidt ad gangen og pisk, til massen er meget stiv. Fold den i æggeblommerne sammen med sigtet mel og majsstivelse.

Rør, til dejen er glat. Kom den i en sprøjtepose med tylle og afsæt toppe på plader med bagepapir. Drys med hasselnøddeflager.

Bag ved 170° i 25 min., til kagerne er gyldne og sprøde. Kagerne kan gemmes i en lufttæt dåse i flere uger.

Er du også vild med jul? Så vær med i vores Facebook-gruppe JUL - mad, pynt og ideer HER!