Pandekager med nøddeskum og karamel
Opskrift på pandekager med nøddeskum og karamel
(6 pers.)
2 æg
40 rørsukker
40 g smør
50 g italiensk hvedemel
Fintrevet skal af ½ appelsin, usprøjtet
Fintrevet skal af ½ citron, usprøjtet
Korn fra ¼ vaniljestang
2 dl mælk
Solsikkeolie og smør til stegning
Karamel
120 g sukker
2 dl kogende vand
Evt. 1-2 spsk. amarettosirup
Nøddeskum
50 g valnøddekerner
½ l piskefløde
2 spsk. flormelis
2 spsk. af karamelmassen
Pisk æg og sukker godt sammen med en elpisker. Smelt smørret i en gryde, så det lige får lov at bruse op og blive lysebrunt. Hæld smørret i æggemassen og rør godt. Bland hvedemel, appelsinskal, citronskal og vaniljekorn i dejen og rør godt. Tilsæt mælken og rør, til dejen er ensartet. Lad den hvile i 30 min.
Hæld dej ud i et tyndt lag på en varm pande med lidt smør. Bag pandekagen 1-2 min., til den er let gylden i kanten, og vend den. Læg de bagte pandekager i en stabel, drys med lidt sukker mellem hver og hold dem lune.
Karamel: Hæld sukkeret i en gryde. Lad det smelte langsomt og hæld vand på (pas på, det sprøjter så brug evt. et grydelåg som skjold). Kog karamellen, til den er smeltet og jævn, det tager ca. 6 min. Tilsæt evt. amarettosirup og lad karamellen køle let af.
Nøddeskum: Rist valnødderne let på en tør pande og hak dem groft. Tag lidt fra til pynt. Pisk fløden til let flødeskum. Smag til med flormelis og vend forsigtigt de hakkede valnødder i sammen med lidt af karamelmassen.
Servering: Læg 3 spsk. nøddeskum på en pandekage og fold den som en trekant. Hæld karamel over og drys med resten af de hakkede valnødder. Server straks.
Madopskrift: Camilla Zarah Lawes
Brug for mere inspiration? Se også: Fyldte dessert-pandekager
SØDE KAGEDÅSER
Vidunderlig dåse med retro motiv. Uden tvivl et dekorativt indslag på køkkenbordet til te eller kaffe - eller bare fyldt med godter. Dåserne koster 119 kr. og kan købes i Familie Journals Shop (link fjernet)
Find flere opskrifter her...
Nøddekugler
Italienske mandeltærter
Æblecrumble
Find masser af hjemmebag og julekonfekt her...
Gå ikke glip af årets julekalender - præmier for over 75.000 kr.
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)