Opskrifter

Sommertærte med bær

Søndag, 2. august 2015af Kristina Marckmann | Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Smuk og skøn sommertærte med choko-mascarponecreme og blandede bær - kagen, der pynter på ethvert dessertbord på en lun sommeraften.

Opskrift på sommertærte med bær

Creme:
4 æggeblommer
100 g sukker
1 spsk. revet,
usprøjtet citronskal
¾ dl citronsaft
75 g smør
50 g lys chokolade
250 g mascarpone

Bund:
200 g sukker
150 g mel
1½ tsk. bagepulver
1½ dl rapsolie
1 tsk. mandelessens
2 æg
1 dl kogende vand
300 g blandede bær

Prøv også: Glaseret sommertærte med jordbær

Sådan laver du sommertærte med bær

Pisk æggeblommer, sukker, citronskal og -saft sammen i en gryde og varm langsomt op under konstant omrøring. Lad blandingen småkoge i 20 min. under omrøring, til den tykner, og tag den af varmen.

Skær smørret ud i mindre tern, rør dem i én ad gangen og stil cremen på køl natten over.

Bland sukker, mel og bagepulver og rør æg, mandelessens og olie i. Hæld det kogende vand i, pisk i 1 min. og kom dejen i en smurt tærteform, der er ca. 24 cm i dia. Bag kagen ved 200˚ i 25 min.

Hak chokoladen, kom den over den lune kage og lad den køle. Pisk mascarponen og vend forsigtigt citroncremen i. Kom blandingen over tærtebunden og pynt med skyllede bær.

Prøv også: Sommertærte med blommer i madeira