Sprøde franske vafler med fløjsblød smørcreme

Er du vild med franske vafler? Så bør du prøve at lave dem selv. Det er nemlig slet ikke særlig svært!
Af
af Kristina Marckmann
Sprøde franske vafler med fløjsblød smørcreme
45 min
7 stk
Franske vafler
100 g smør
175 g hvedemel
50 g mandelflager
½ dl vand
½ tsk. eddike
Æg til pensling
80 g sukker
Creme
160 g usaltet smør
200 g flormelis
1 vaniljestang

Fremgangsmåde

  1. Hak smør og hvedemel til en grynet masse.
  2. Bland mandelflagerne i og saml dejen med vand og eddike. Stil dejen koldt i 30 min.
  3. Rul dejen ud i 5 mm tykkelse og stik den ud i 6 cm cirkler.
  4. Rul dem let med en kagerulle, så de bliver ovale. Pensl med æg, drys sukker over og prik dem med en gaffel.
  5. Bag dem øverst i ovnen ved 225° i 10 min. og lad dem afkøle på en rist.
  6. Pisk smør og flormelis luftigt og rør vaniljekornene i.
  7. Læg vaflerne sammen to og to med 1 spsk. creme imellem.

TIP

Vaflerne kan med fordel bages i forvejen og opbevares i en tætlukket kagedåse, så de bevarer sprødheden. Cremen kan ligeledes laves i forvejen og opbevares på køl.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.