Opskrifter
Sukkerbrød
Fredag, 18. september 2015af Kristina Marckmann, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Bag et lækkert sukkerbrød og server det på et veldækket kagebord.
![](https://imgix.familiejournal.dk/media/article/kristina_mad_hjemmebagt_suk_0.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=320:180&crop=faces,entropy)
Opskriften giver 1 lækkert sukkerbrød
Det skal du bruge til sukkerbrød
25 g gær
2 dl lun fløde
2 spsk. sukker
1 tsk. salt
1 tsk. kardemomme
1 æg
350 g mel
75 g smør
75 g brun farin
Æg til pensling
1 spsk. perlesukker
1 spsk. hakkede mandler
1 liters brødform
Prøv også: Yoghurt-citronkage uden sukker
Sådan laver du sukkerbrød
Rør gæren ud i fløden og tilsæt sukker, salt og kardemomme.
Rør æggene i og tilsæt melet lidt efter lidt.
Ælt dejen smidig og stil den til hævning et lunt sted i 40 min.
Rør smør og farin sammen til en ensartet remonce.
Rul dejen ud i 1½ cm’s tykkelse og smør remoncen på dejen.
Rul dejen sammen som en roulade, læg den i en smurt 1½ liters brødform og lad det efterhæve et lunt i 20 min.
Pensl med sammenpisket æg, drys med sukker og mandler og bag brødet ved 175˚ i 35 min.