Opskrifter

Cognacsyltede figner

Søndag, 20. oktober 2013af Redaktion
Friske figner er let fordærvelige og skal anvendes med det samme. De plukkede, modne figner har en holdbarhed på blot 8-10 dage. De friske figner kan med fordel fryses hele eller skæres i stykker, hvilket øger holdbarheden til 6-10 måneder. En anden måde at forlænge holdbarheden på er at lægge dem i spiritus som i opskriften her på siden

Ingredienser til cognacsyltede figner

500 g figner
4 dl vand
400 g rørsukker
1 vaniljestang
1 usprøjtet citron
2 dl cognac

Fremgangsmåde

Skyl fignerne, prik dem med en gaffel og kom dem i et rengjort, skoldet glas. Kog vandet op med sukker, den flækkede vaniljestang og saft og fintrevet skal fra citronen og kog, til sukkeret et opløst. Tag sukkerlagen af varmen og tilsæt cognacen. Hæld sukkerlagen over fignerne, luk til og lad dem trække mørkt og koldt i mindst 1 uge.

Madopskrift: Kristina Marckmann

Find flere opskrifter her...
Pastissyltede figner
Yoghurt med figenkompot

Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)