Kørvelmarineret laks med sennepssauce
Opskrift på kørvelmarineret laks med sennepssauce
(4-5 pers.)
Laks:
1 stk. laksefilet med skind på ca. 500 g
½ spsk. fint salt
½ spsk. sukker
½ tsk. grov peber
1 potte kørvel
Sennepssauce:
1 hårdkogt æg
½ spsk. dijonsennep
4 spsk. olivenolie
1½ dl cremefraiche
Citronsaft
Salt og peber
½ tsk. sukker
Pynt:
Kørvel
Populære madopskrifter på familiejournal.dk
Chokolade-nøddekage 15 lækre opskrifter med svinemørbradSådan laver du kørvelmarineret laks med sennepssauce
Laks:
Gnid laksen med salt, sukker og peber.
Skyl og tør kørvlen og klip den fint. Klap kørvlen ind i laksefileten, læg folie over og stil laksen koldt 7-8 timer.
Sauce:
Del det kogte æg i blomme og hvide og mos blommen med en gaffel.
Rør sennep, en anelse salt og olie i blommen.
Hak æggehviden fint. Rør cremefraiche og hvide i og smag til med citronsaft, salt, peber og et lille drys sukker.
Skær laksen i tynde skiver ned mod skindsiden og anret dem sammen med sennepssaucen og lidt kørvel.