Opskrifter

Spansk bondeomelet

Søndag, 7. april 2013af Redaktion
Omeletten her har masser af smag og fylde, og alt efter temperament kan man vælge at bruge en sød eller stærk chorizo

Ingredienser til spansk bondeomelet

(2 pers.)

4 æg
2 dl mælk
½ tsk. salt
1 knsp. peber
100 g chorizo
2 forårsløg
125 g champignoner
4 kogte kartofler
1 fed hvidløg
1 spsk. smør
1 tsk. frisk timian
50 g manchego (fast, spansk fåreost)

Fremgangsmåde

Pisk æg, mælk, salt og peber sammen i en skål og skær chorizoen i små tern. Snit forårsløgene fint og skær champignoner og kartofler i skiver. Rist chorizo, forårsløg, champignon og hakket hvidløg i smørret ved god varme, til de er gyldne. Tilsæt kartofler og timian, dæmp varmen og hæld æggemassen over. Læg skiver af manchego over, når æggemassen netop har sat sig, giv den yderligere et par min. og servér den med en god, blandet salat til.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Omelet med avocadofyld
Omelet med grønsager og soja

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)