Bagt laks med gulerodssalat

Opskriften indeholder lækre ingredienser som ferske laksefileter, kartofler, gulerødder og feta. Retten vil med garanti vække begejstring!
Af
Af Line Holt Nielsen. Foto: Betina Hastoft.
Bagt laks med gulerodssalat
Annonce
50 min
4 personer
Bagt laks:
4 ferske laksefileter med skind
Olivenolie til pensling
½ tsk. paprika
Salt og peber
Gulerodssalat:
500 g kartofler
2½ spsk. olivenolie
Salt og peber
1 kg gulerødder, gerne i forskellige farver
2 spsk. grov sennep
1 håndfuld bredbladet persille
70 g rucola
½ usprøjtet citron
50 g feta

Fremgangsmåde:

Gulerodssalat:

  1. Tænd ovnen på 200° varmluft.
  2. Skær kartoflerne i små både, og vend dem med ca. 1 spsk. olie, salt og peber.
  3. Læg et stykke bagepapir på ovnens store bradepande, og fordel kartoflerne herpå. Bag dem i ovnen i 10 minutter.
  4. Skær gulerødderne ud i grove stykker. Vend dem med salt, peber og resten af olien. Læg gulerødderne i bradepanden sammen med kartoflerne, når de 10 minutter er gået.
  5. Bag det hele mørt i ca. 25 minutter (bag laksen, når halvdelen af tiden er gået, se nedenfor).
  6. Vend de varme kartofler og gulerødder med sennep, finthakket persille, rucola, revet citronskal og smuldret feta.

Bagt laks:

  1. Gå laksen efter for ben og andre urenheder.
  2. Læg dem i et ovnfast fad eller på en bageplade med bagepapir. Pensl laksen med lidt olie, og drys paprika, salt og peber over.
  3. Bag laksen i 10-15 minutter indtil alt kødet har skiftet farve, og lamellerne falder fra hinanden, hvis du prikker let til dem.
  4. Dryp citronsaft over laksen ved servering.

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.