Butterdejstærte med pærer og brie

Sprød butterdej, cremet brie og søde pærer – en uimodståelig kombination til enhver lejlighed.
Af
Af Camilla Biesbjerg Markussen Foto: Peter Kam
Butterdejstærte med pærer og brie
30 min
4 personer
Butterdejstærte med pærer og brie:
1 ark butterdej
200 g brie
3 pærer
4 spsk. flydende honning
Salt og peber
2 stilke frisk timian
40 g pekannødder

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 200°.
  2. Rul butterdejen ud, og læg den på en bageplade med bagepapir.
  3. Skær en 3-4 cm bred kant hele vejen rundt med en kniv, men uden at skære helt igennem dejen.
  4. Skær brien i tynde skiver, og fordel den over dejen.
  5. Skyl pærerne, skær dem i tynde skiver, og fordel dem over brien.
  6. Dryp med honning, krydr med salt og peber, og drys med friskhakket rosmarin.
  7. Hak pekannødderne groft, og drys dem på toppen af tærten.
  8. Bag tærten i ovnen i ca. 20 minutter, til den er gylden, og kanterne er puffet op.

TIP

Tilføj evt. lidt gorgonzola eller anden blå ost for mere smag.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.