Kyllingesatay med peanutsovs

Prøv de supernemme kyllingespyd!
Af
af Redaktion

(2 pers.)
20 min.

290 g kyllinge-inderfilet
1 tsk. garam masala (indisk blandingskrydderi)
1 tsk. salt
100 g glasnudler
1 forårsløg
1 gulerod
100 g sukkerærter
2 spsk. sød chilisauce
75 g peanuts
1 fed hvidløg
2 spsk. kold-presset rapsolie
1 spsk. rørsukker
½ dl vand
Saft og skal af 1 usprøjtet lime


Krydr kyllingefileterne med salt og garam masala. Træk hver filet på et bambusspid og læg dem på et stykke bagepapir. Steg spiddene i ovnen ved 225° i 15 min. Kog nudlerne i letsaltet vand i 4 min. og lad dem dryppe godt af. Skær forårsløg, gulerod og sukkerærter i tynde stave og bland dem med nudler og chilisauce. Blend peanuts med hvidløg, olie, sukker, vand, saft og skal fra limefrugten og server.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere retter her...
Vietnamesiske ruller med kylling
Stegte nudler med skinke og rejer
Kyllingewok med peanuts

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.