Opskrifter
Lavkarbo mørbradgryde med grøn mos på broccoli og ærter
Mandag, 6. januar 2014Opdateret 5. majaf Kristina Marckmann
Klassikeren mørbradgryde i lavkarbo-version. Mørbradgryde er en farvorit for langt de fleste, og denne kan du nyde med god samvittighed.

30 min
3 personer
Grøn mos
500 g broccoli
150 g ærter
Yoghurt
Smør
Salt og peber
Lavkarbo-mørbradgryde
1 svinemørbrad
Olie til stegning
250 g champignoner
2 hakkede løg
2 gulerødder
200 g grønne bønner
150 g cocktailpølser (med højt kødindhold)
1 tsk. paprika
2 spsk. tomatpuré
1 dl grøntsagsbouillon
150 g flødeost
1 tsk. salt ½-1
Fremgangsmåde
- Skyl broccolien og skær den i mindre stykker. Kog den i usaltet vand i 5 min. og lad ærterne koge med de sidste to min.
- Skær mørbraden i 2 cm tykke skiver, brun dem i olien og tag dem op.
- Skær champignonerne i skiver og svits dem let sammen med løgene.
- Skær gulerødderne i skiver og lad dem svitse med et par min.
- Nip bønnerne og skær dem i mundrette stykker.
- Tilsæt mørbradstykker, bønner, cocktailpølser, paprika, tomatpuré, bouillon, flødeost og salt.
- Lad din mørbradgryde simre i 10 min.
- Hæld vandet fra broccoli og ærter og lad dem dryppe godt af.
- Blend broccoli og ærter med yoghurt og smør, smag til med salt og peber og servér din sunde mørbradgryde.

Sund mad
Fiskefrikadeller med kalorievenlig remoulade

Dessert & Kage
Små brombærlagkager fra Lavkarbo-skolen