Ingredienser til sandwich med kylling
(4 stk.)
2 kyllingebryster
Panering
100 g mandler
½ usprøjtet citron
½ rød, finthakket chili
Salt og peber
Solsikkeolie
Pesto
1 bakke rucola, ca. 100 g
1 fed knust hvidløg
2 dl olivenolie
¼ dl vand
30 g parmesan
Salt og friskkværnet peber
Endvidere
4 Pågen Äntligen
4 store tomater
Grøn salat (romaine, hjertesalat eller krølsalat)
40 g ristede pinjekerner
Salt og peber
Fremgangsmåde til sandwich med kylling
Blend mandlerne, til de har samme konsistens som rasp. Rør revet citronskal, chili, salt og peber i. Vend kyllingebrysterne i mandlerne. Steg dem i olie på en varm pande, til de er gyldne og gennemstegte.
Skyl og tør rucolasalaten. Blend den med parmesan, hvidløg, vand og olie til en fin pesto og smag den til med salt og peber.
Skær tomaterne i tynde strimler. Skyl og tør salaten. Varm brødene, halvér dem og smør pesto på begge. Læg salat og tomat nederst. Skær kyllingebrysterne i skiver og fordel dem over salaten. Drys med pinjekerner, salt og peber. Servér sandwichen med pesto til.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Find flere opskrifter her...
Steaksandwich
Pizza med chorizo
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)