Muslibar

Lækre og sunde muslibarer, der fungerer perfekt til desserten eller til mellemmåltidet
Af
af Familie Journals Slankeklub
Foto: Familie Journals Slankeklub
Annonce

Opskrifter til en sund kostplan fra Familie Journals Slankeklub

Hver uge får du masser af gode opskrifter til en sund kost i Familie Journal. Vi har også samlet 10 opskrifter til en sund kost i galleriet i bunden af artiklen. Tag et kig, og bliv inspireret til en sundere livsstil!

Slankende opskrift på muslibar

(20 portioner)

100 g hasselnødder
100 g rosiner
75 g tørrede æbler
50 g kokosmel
50 g græskarkerner
50 g valsede ruggryn
50 g sesamfrø
Ingredienser til det våde
1½ dl honning
1 dl groft jordnøddesmør
½ dl vand

Fremgangsmåde

Hak hasselnødderne groft og vend dem sammen med alle de tørre dele.

Kom honning og jordnøddesmør i en lille gryde sammen med vandet og kog det op.

Hæld det over de tørre dele og vend det hele godt sammen.

Læg et stykke bagepapir i bunden af en lille bradepande (18x24cm). Fordel massen i den og bag den i ovnen på 140 grader i ca. 25 minutter. Vend den ud på en rist og lad den køle af, inden den skæres ud i stave.

Energi-information pr. portion
Energi 182 kCal / 763 kJ

Fedt: 10 g
Kulhydrater: 17 g
Protein: 3 g
Kostfibre: 2 g

Flere sunde opskrifter

Vil du have mere inspiration til en sund kost? Så tag et kig i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet endnu flere sunde opskrifter.

10 slankende opskrifter
Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.