Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Det milde klima, den spændende gastronomi og det faktum, at du står under en varmende sol efter kun 4-5 timer – uden særlig tidsforskel – er bare nogle af fordelene, når man rejser til De Kanariske Øer.
Der er masser at se og opleve på De Kanariske Øer. Fra La Palmas biosfærereservat til Ceasar Manriques arkitektur på Lanzarote – via Teide på Tenerife og Gran Canarias solsikre sydkyst.
Her får du tips til, hvad du ikke må glip af på de seks Kanarieøer.
La Palma bliver kaldt ”La Isla Bonita” – den fine, eller smukke, ø. Det er den vestligste ø af de syv og en ganske uberørt perle med langt færre turister end på f.eks. Tenerife og Gran Canaria. Øen har mange fredede naturreservater, hvorfor UNESCO har udpeget øen til biosfærereservat.
Se og oplev på La Palma: Roque de los Muchachos.Toppen af det imponerende bjerg udgør La Palmas højeste punkt 2.426 smukke meter over havet. Heroppe ligger blandt andet et af verdens vigtigste astronomiske observatorier. Udsigten er på én gang bjergtagende og forunderlig med de store teleskoper spredt ud i landskabet.
Sydvest for sin storesøster Tenerife ligger La Gomera, som er en af de mindste af De Kanariske Øer, hvor en stor del af befolkningen ”taler” Silbo Gomero – et verdensunikt fløjtesprog (link fjernet). Måske er det derfor, at øen, i folkemunde, bliver kaldt ”Den magiske ø”. La Gomera er vidunderlig smuk og gemmer på store naturoplevelser.
Nationalparken er en del af UNESCO's verdensarv og eventyrlig smuk. Her er ingen golde lavalandskaber, men i stedet tæt laurbærskov og et unikt dyreliv.
Tenerife er den største af De Kanariske Øer og den mest kontrastfyldte: Den nordlige del er frodig, grøn og fyldt med blomster, mens den sydlige er tør og gold. Midt på øen troner Spaniens højeste bjerg, den stolte vulkan Teide, omkranset af det enorme og fascinerende kraterområde, Las Cañadas.
Se og oplev på Tenerife: TagananaDen lille bjergby ligger på Tenerifes nordspids, Anaga-halvøen. Taganana blev grundlagt i 1501 af de spanske erobrere, og helt frem til sidst i 1960’erne var den eneste vej ind og ud af byen enten til fods over de stejle bjergsider eller med båd. Nok et af de flotteste steder på Tenerife.
Den måske største vintersol-destination gennem tiderne for os danskere: Klassikeren Gran Canaria. Sydkystens feriebyer med gode hoteller og skønne ferieoplevelser for hele familien – mens resten af øen har noget for enhver, fra små maleriske landsbyer og fantastisk natur til moderne storbyliv og shopping.
Hovedstaden på Gran Canaria og en moderne storby med shopping, kultur og forlystelser. Tre områder er især et besøg værd: Strandpromenaden langs Las Canteras (en af øens absolut bedste strande), Las Palmas gamle bydel, Vegueta, og shopping-gaderne omkring Triana.
Denne nordøstlige perle er med sin barske og smukke natur måske den mest særprægede af De Kanariske Øer. Vulkanøen tilbyder flere skønne lavastrande, masser af spændende historie og ikke mindst kulturelle aktiviteter.
Se og oplev på Lanzarote: Ceasar ManriqueDen berømte og anerkendte kunstner og arkitekt har om nogen sat sit præg på Lanzarote, både arkitektonisk og kulturelt. Blandt meget andet, er det takket være Ceasar Manriques indflydelse, at Lanzarote ikke har nogle høje hoteller.
De Kanariske Øer har hver deres fordele, og for Fuerteventuras vedkommende er det strandene, som øen har hele 152 af - fra Corralejos sanddyner i nord til Jandias brede og kilometerlange sandstrande i syd. De lavvandede kyster omkring Fuerteventura er ideelle til mange former for vandsport, især windsurfing som kan dyrkes ved mange af øens strande, heriblandt Corralejo, Jandía og Caleta de Fuste.
Ajuy var engang en af øens vigtigste fiskerbyer – i dag er byen en hyggelig kystby med en skøn strand og nogle restauranter. Området er kendt for at have nogle af de ældste klipper, du kan finde på De Kanariske Øer – med imponerende huler i klipperne, som er et besøg værd!
Der findes en syvende beboet ø, El Hierro, som er den mindste af De Kanariske Øer med sine knap 50 kilometer fra den ene ende af øen til den anden. Der går ikke rejser fra Danmark til El Hierro.