Vandreferie: Rejs til Amalfikysten

Torsdag, 3. november 2016
Katharina Kjøge, foto: AOP
Vil du have en aktiv ferie med gode vandreture, overvældende natur og lækker, lokal gastronomi? Kulturrejser Europa tilbyder en vandreferie til Amalfikysten med daglige vandreture.
Tag med på vandreferie til Amalfikysten og oplev de smukkeste udsigter.

Vandreferie på Amalfikysten

Friskpresset citronsaft, lækre frokoster i bjergene, fotostop og kaffepauser. Udover at vandre ca. 10-15 kilometer dagligt, så er de kulinariske oplevelser også i fokus på denne aktive ferie.

Bo i den charmerende bjergby Ravello på det 4-stjernede Hotel Bonadies. Beliggende 350 meter over havet er Ravello kendt for sine smukke paladser og vidunderlige udsigter.

Med hotellet som udgangspunkt vandrer vi ud og forcerer trapper, naturstier, klipper og asfaltveje, mens vi nyder betagende udsigter på Amalfi kysten. Glæd dig til spændende udfordringer på ture som Torre dello Ziro, Mølledalen, Atrani og Pontone.

På "Gudernes sti" som ligger i 650 meters højde, går vi i bogstavelig forstand på kanten af verden, med udsigter så skønne, at man ikke tror sine egne øjne. Den samlede vandring strækker sig maksimalt over 3½ time om dagen.

Læs også: Danske Charlotte er hotelfrue i Toscana

Dét vidste du ikke om vandreferier…

1 - Når du oplever dit rejsemål til fods, oplever du meget mere af det – og så er det alletiders måde at være fysisk aktiv på ferien.

2 - Er du er naturinteresseret, eller sætter du bare pris på en smuk udsigt, ved du også, at de mest uberørte og fascinerende naturområder ofte kun er tilgængelige på gåben.

3 - Det er en fordel at tage på vandreferie med en dansktalende rejseleder, som kender rejsemålet og vandreruterne. Ofte vil rejselederen, som rejsebureauet har udvalgt, også have et særligt kendskab til områdets historie samt flora og fauna.

Rejs på vandreferie til Amalfi

Afrejse i maj, september og oktober 2017.

8 dages vandreferie på Amalfi med Kulturrejser Europa inklusive fly København – Napoli t/r, 7 nætter på 4-stjernet hotel i den charmerende by, Ravello, morgenmad, 5 frokoster og dansktalende rejseleder.