Stegt flæsk med kartofler, broccoli og persilledressing

Søndag, 30. maj 2010Opdateret 12. maj
af Redaktion
Foto: Catrine Mannerup
De fleste kender og elsker stegt flæsk med persillesovs - her får du en opskrift på en lidt mere kalorielet version serveret med kogte kartofler og persilledressing.
Kalorielet stegt flæsk med kartofler og persilledressing
De fleste kender og elsker stegt flæsk med persillesovs. Men her får du en version, hvor der er sparet lidt på kalorierne.

1 pers.

125 g saltet flæsk i skiver, 4 mm pr. skive
200 g broccoli
125 g kartofler

Dressing
1 dl ylette
1-2 tsk. sød sennep
2 spsk. friskhakket persille
Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Bed slagteren om at skære flæsket ud i 4 mm tynde skiver.
  2. Tænd ovnen på 200°.
  3. Beklæd bradepanden med 5 lag køkkenrulle.
  4. Læg bradepanderisten ovenpå og fordel den saltede flæsk på risten.
  5. Steg flæsket i ovnen i ca. 20-30 min., indtil det er brunt og sprødt.
  6. Bland alle ingredienser til dressingen og smag til med salt og peber.
  7. Server med kogte pillede kartofler, kogt broccoli og persilledressing.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

482 Kcal/2016 kJ