Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
17-årige Molly er plejebarn, og efter et tyveri fra det lokale bibliotek bliver hun idømt samfundstjeneste. Hun skal hjælpe den velbeslåede 91-årige enke Vivian med at rydde op på hendes store loft, hvor kasser med minder tårner sig op. Efterhånden som de to dykker ned i Vivians mange ting, opstår der et overraskende venskab. Og for første gang fortæller Vivian om sin dramatiske fortid. Det viser sig, at Vivian var et såkaldt togbarn. Mellem 1854 og 1929 blev mere end 200.000 forældreløse børn i USA transporteret fra byerne på Østkysten til Midtvesten, hvor lokale folk stod og ventede på at adoptere et barn. Sandheden var imidlertid, at mange børn havnede under slavelignende forhold og ikke havde nogen til at passe på sig.
”Pigen uden navn” er en uforglemmelig og rørende roman. Stærkere heltinder end Molly og Vivian skal man lede længe efter, og den historiske baggrund giver bogen ekstra dybde. Den lå på New York Times' bestsellerliste i mere end 90 uger er solgt til udgivelse i 35 lande.
Christina Baker: ”Pigen uden navn” er Familie Journals nye Favorit Bog. Kan købes i Netto, Kvickly, SuperBrugsen, Løvbjerg og udvalgte dagligvarebutikker til 49 kr.