Hjælp skildpadden Turtix

Lørdag, 28. januar 2012
af Redaktion
Turtix er et rigtigt charmerende spil, der er lettilgængeligt for alle. Sværhedsgraden kan indstilles i tre niveauer, hvilket betyder, at børn også kan blive underholdt af spillet

Af Mette Munk Heilesen

ANMELDELSE: Det er endelig blevet tid til et spil i platformsgenren, og er dine børn endnu ikke introduceret til genren, så er det på tide, at du præsenterer dem for f.eks. Turtix.
Du kan også vælge selv at slide dine piletaster ned, for Turtix er rigtigt sjovt!

Download spillet her...

OM SPILLET

Genre: Arcade & Action
Udgiver: Intenium

Plusser: Flot grafik, børnevenligt, let at gå til
Minusser: Svært at hoppe præcist nok

Karakter: 8/10

Minder om Super Mario
Er du gammel i gårde har du sikkert et spil, der er din helt egen platformsklassiker; et platformspil, som du har spillet utallige gange - igen og igen indtil du kunne alle banerne udenad - for eksempel Super Mario spillene eller Great Giana Sisters.
Turtix er præcis et af denne type spil - og var der større fokus på genren kunne det sagtens blive en klassiker.

Enkelt og simpelt
Turtix er fuldstændig enkelt og simpelt. Du bruger piletasterne, musen eller et arkade-joystick til at styre hovedpersonen Turtix. Han kan gå frem og tilbage og hoppe. Målet er at befri Turtix's medstuderende, der bliver holdt fanget af mørke kræfter.

Kræver øvelse
Banerne virker tilpas store til, at du ikke altid når at finde alt på banerne i første forsøg, men samtidig farer du heller ikke forvildet rundt i ret lang tid, før du kommer videre.
Den største udfordring i spillet er at bevæge sig, dvs. hoppe præcist. Det kan være svært at komme videre til næste platform og jeg måtte ind i mellem bruge mange forsøg, før jeg kom videre. Det er svært, som det var i de gode gamle dage og det kræver meget tålmodighed og øvelse. Men desto større er glæden også når det lykkedes. Faktisk er hoppene sværere at klare end fjenderne.

Mange timers underholdning
Turtix er et rigtigt charmerende spil, der er lettilgængeligt for alle og sværhedsgraden, der i øvrigt kan indstilles i tre niveauer betyder, at børn sagtens kan blive underholdt af spillet i mange timer, men voksne vil også finde udfordringer i Turtix.
Skal du kun vælge et platformsspil i år, er Turtix et godt bud.

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Escape the Museum 2
Jungle Quest