Jeg har i de seneste tre år haft meget ondt i ryggen. I starten kom smerterne, når jeg støvsugede, vaskede op eller prøvede at en gå tur, men nu er de til stede hele tiden. De forsvinder kun, når jeg sidder eller ligger.
Jeg er gået fra at være meget aktiv med lange gåture på 10-15 km ca. fem gange om ugen til ikke engang at kunne gå til købmanden uden at få ondt.
Af en MR-scanning fremgår det, at jeg har hæmangiomer i ryggen. Lægen siger, at de ikke har nogen betydning.
Jeg synes bare, det er mærkeligt, at de sidder lige nøjagtigt i det område, hvor smerten stammer fra. Jeg har også tidligere fået oplyst, at jeg har et cirka tre cm langt hæmangiom på leveren.
Med venlig hilsen C.P.
Et hæmangiom er en godartet tumor også kendt som ”jordbærmærke”. Det udgår fra cellerne i de små blodkar og ses oftest i huden hos små børn. Hæmangiomer kan også ramme organer som lever, lunger, fordøjelseskanal og centralnervesystem.
Jeg har ikke hørt om, at hæmangiomer andre steder end på huden skulle kunne afføde smerter. Jeg kan dog sagtens forstå, at du tænker sådan.
Under alle omstændigheder er det en kedelig situation, du befinder dig i, og jeg vil mene, at en reumatolog bør vurdere situationen. Så får du måske vejledning i, hvordan du skal træne din ryg, for det tror jeg kan løse mange af dine smerteproblemer.
Træning af rygmuskulatur giver ofte smertelindring, og kan det slet ikke lade sig gøre, må du eventuelt i smertelindrende behandling, så du kan træne.
Kærlig hilsen Lotte
Lotte Bang er Familie Journalens faste læge, og du kan konsultere hende om alt inden for sundhed, helbred og sygdom.
Send en e-mail til Lotte på: konsultation@familiejournal.dk
Kan min baby vaccineres mod RS-virus inden jul?
Gode råd mod hælspore
Hvor ofte er det normalt at skifte ble på en baby?
Hashimotos sygdom
Forskellige typer øreflipper
Gode råd mod lægkramper
Hvad skyldes smerter i underlivet efter overgangsalderen?
Hvordan forbereder vi os bedst på en krise med vores forråd?