I forÄret 2018, et halvt Är efter at jeg havde indledt et aktivt pensionistliv, fik jeg en blodprop i hjernen og er nu halvsidig lammet, sidder i kÞrestol og kan ikke bruge min ene hÄnd. Jeg har boet alene i en del Är, heldigvis i et dejligt rÊkkehus, som jeg efter fÄ forandringer kan komme rundt i og ogsÄ ud pÄ terrassen. Men jeg er totalt afhÊngig af hjemmehjÊlp.
Min sÞn og min datter og mine dejlige bÞrnebÞrn bor ikke sÄ langt herfra. Jeg har ogsÄ venner og en sÞster og svoger, som gerne kommer pÄ besÞg eller tager mig med ud pÄ f.eks. café, shoppingtur og i biografen. Min datters hus kan jeg komme ind i, men hos min sÞn og vennerne kan jeg ikke komme ind i min kÞrestol.
Mit store problem er julen. Den fÞrste jul gav min svigerdatter mig en adventskrans med fire kunstige lys og en fjernbetjening, sÄ jeg kunne tÊnde lysene. Den sad jeg og stirrede pÄ en halv times tid, fÞr jeg fik den lempet ud pÄ terrassen og smidt i et hjÞrne.
Jeg har altid elsket julen og har vÊret den, der samlede familien til klippe-klistre-dage, juleaften og julefrokoster. Jeg har samlet materialer til dekorationer i naturen, jeg har lavet konfekt og bagt smÄkager med bÞrnebÞrnene og pyntet op. Nu er jeg bare tilskuer til det hele, og den adventskrans blev symbolet. Nu kan jeg sidde og glo pÄ kunstige lys. Jeg har lavet sylte og leverpostej og andre lÊkkerier; nu skal jeg leve af kedelige fÊrdigretter, som varmes i mikroovnen.
For fjerde gang skal jeg nu fejre jul pÄ den mÄde, og sÄ snart der dukker noget jul op i min nÊrhed, fÄr jeg kvalme og ubehag, sÄ jeg prÞver at undgÄ alt, hvad der har med jul at gÞre. Jeg trÊkker gardinerne for, sÄ jeg ikke kan se lyskÊderne pÄ naboernes terrasser, og jeg prÞver at undgÄ tv og blade med jul, men det er ikke nemt. Familie og venner ved godt, at de ikke skal bringe noget jul ind i mit hjem. Jeg har holdt juleaften med bÞrnene, enten her eller hos min datter, og familien er ogsÄ kommet og har arrangeret julefrokost her. Og jeg kÞber gaver pÄ nettet til bÞrnebÞrnene.
Det kan godt vÊre, jeg lyder utaknemlig, men det er sÄ svÊrt for mig at vÊre i det, fordi jeg ikke selv bidrager med noget som helst, og nÄr jeg er alene, kommer tÄrerne. Jeg har ogsÄ dÄrlig samvittighed over for min datter, som fÞler, hun skal ordne sÄ meget for mig. Men jeg er jo ikke selv skyld i min modbydelige situation.
Det er nok svÊrt for dig at komme med et rÄd, Men lige nu kan jeg slet ikke se, hvordan jeg skal komme gennem endnu en jul pÄ den mÄde.
M.F.
Jeg er virkelig ked af at lÊse om din situation. Livet er af og til sÄ topuretfÊrdigt, og det mÄ vÊre meget svÊrt at skulle vÊnne sig til et helt andet liv.
Jeg fornemmer, det gÄr bedre i hverdagen end her ved hÞjtiden? Der klarer du dig og har et andet blik pÄ alt det, du kan, pÄ trods af din vanskelige situation.
Men nÄr sÄ julen er her, bliver du mindet om alt det, du IKKE kan. Det er barskt. Julen stiller store krav til dig som menneske, for sÄ bliver du tvunget til at acceptere din situation. Det er ikke sÄ meget dekorationerne, sylten og leverpostejen i sig selv, det er mere, at det alt sammen bliver et spejl, der bliver holdt op foran dig og minder dig om noget, der var en gang.
Kan du prÞve at mÞde dig selv med omsorg ogsÄ i julen? Kan du prÞve at se mildere pÄ dig selv? For det er her, hunden ligger begravet. Du er nÞdt til at dykke ned i den person, du er i dag efter din blodprop, og forsÞge at blive venner med din nye virkelighed.
Jeg tror ikke, din families kÊrlighed er mindre, end fÞr din blodprop ramte, sÄ du mÄ ikke blive ved med at lukke dem ude. Har du delt din sorg og dine tanker med dem? Har du grÊdt og sÞrget over din situation? Har de fÄet lov til at favne dig?
Den der adventskrans var et misforstĂ„et forsĂžg pĂ„ omsorg, og i stedet for at forbyde din familie at komme med noget jul, skal du mĂ„ske i stedet for finde ud af, hvad du har lyst til, og sĂ„ lĂŠre at bede om det. Det kan vĂŠre meget svĂŠrt at bede om noget â isĂŠr nĂ„r man plejer at vĂŠre den, der ordner alt â men jeg tror, det er en del af din proces, sĂ„ du kan komme tĂŠttere pĂ„ at acceptere din situation.
Alt tager tid, og jeg kan sagtens sidde her og spille klog, men udefra set ser det ud, som om du behÞver ekstra kÊrlighed i julen. BÄde fra dig selv og fra dine nÊrmeste. Vil du love mig at tÊnke over, om jeg har en lille smule ret?
Du er stadig det samme fine menneske, der fortjener at blive elsket og fÞle sig noget vÊrd. Lad dine nÊrmeste fÄ lov til at vise det. Lav en lille sprÊkke i gardinerne, hvis du kan.
Store, varme juleknus fra Puk
Du skal vÊre medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrÊnset adgang til alt indhold.