Jeg er lidt flov over mit problem, men nu har jeg besluttet at komme ud af busken og dele det med dig. Hvis jeg skal koge det helt ned, så handler det om, at jeg ikke kan styre mit forbrug.
Jeg køber alle mulige ting, og det gør mig meget glad, når jeg gør det. Nogle gange er det bare en kop eller et nyt viskestykke, men det kan også være noget, der er meget dyrere.
Jeg fortæller aldrig min mand om det og lader bare tingene blende ind. Han aner alligevel ikke, hvad jeg har og ikke har. Men jeg er selv godt klar over, at der nok er et problem med min adfærd.
Jeg har ikke så mange penge som tidligere, for jeg har været nødt til at gå ned i tid på mit arbejde af personlige årsager, men jeg er begyndt at købe mere, selv om jeg tjener mindre. Det regnestykke kan jeg sådan set godt gennemskue ikke holder i længden.
Ved du, om der er noget, der kan hjælpe? Jeg tror, jeg er på vej et forkert sted hen.
Hende, der køber uden at tænke
Jeg synes faktisk ikke, at din signatur er retvisende. Du tænker jo. Muligvis ikke lige i situationen, hvor du køber, men det, du skriver til mig, vidner om erkendelse og realitet.
Du kan på nettet læse om shopaholic eller på dansk købemani, og så vil du se, at du absolut ikke er alene med din adfærd. At købe og anskaffe sig ting er en måde at få udløst hjernens naturlige belønningssystem.
Hvis man gennem længere tid udøver den adfærd, kan man skabe en form for afhængighed, for hjernen kan godt lide det skud ”lykke”, den får tilført, når du køber, og hjernen vil opfordre dig til at gøre det igen. Hjernen er ikke altid vores ven, når det kommer til afhængighed.
Nu, hvor du har fået fokus på det ufornuftige i købemekanismen, skal du måske se lidt på, hvad det er i dit liv, der trykker dig. Du skriver, at du er gået ned i tid af personlige årsager. Tænker du over, at de personlige ting i dit liv kan være medvirkende til, at du skruer op for købemanien? At de ting hænger sammen?
Hvis du går og er ked af det, så føler du trang til at dulme den følelse, og så køber du noget for at blive glad. Hvis jeg var dig, ville jeg begynde med at se på de personlige problemer. Kan de løses? Kan du tale med nogen? Kan du få hjælp?
Det er stort, at du har fået formuleret det her brev, og du virker skarp og helt klar over, at du skal sætte ind nu. Hvis du og din mand har en god relation, skal du måske faktisk fortælle ham om problemet. Eller en veninde. Ingenting bliver bedre af at gå skamfuld rundt og føle sig helt forkert.
Du kan få hjælp til din købemani, og den kan behandles. Det er vigtigt, du gør noget nu, inden du ender med en dårlig økonomi.
Tak for din tillid. Jeg har læst flere steder, at 300.000 danskere anslås at lide af overshopping/købemani, så du er ikke alene. Tag næste skridt og søg hjælp og oplysning.
Mange varme hilsner fra Puk